Bananboller med chokolade og nødder - sund, kaloriefattig og mættende snack

Bananboller er en fantastisk sund snack, der både er lækker og mættende. Disse bananboller med chokolade og nødder er kaloriefattige, og de smager virkelig godt! De er sprøde udenpå og bløde inden i. De er super nemme at lave og indeholder kun omkring 86 kcal per styk, hvilket gør dem til en ideel snack til madpakken eller som en eftermiddags- eller aftensnack. Perfekte til dig, der ønsker en sund snack, der samtidig mætter og smager fantastisk.TIP: Lav gerne dobbeltportion og opbevar dem i fryseren.
Forberedelse:
Tilberedning:
Tid i alt:
Ingredienser
- 4 bananer (moste)
- 120 gram havregryn
- 30 gram mandler (grofthakkede)
- 60 gram mørk chokolade
Fremgangsmåde
- Rør alle ingredienser godt sammen og sæt dem af i klatter på størrelse med en stor spiseskefuld, på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 15-20 minutter indtil de er gyldne.
Spørgsmål & svar
Hvilken slags chokolade er bedst til bananboller med chokolade?
Mørk chokolade giver en god kontrast til den søde banan, men du kan også bruge mælkechokolade eller en blanding af begge dele for en mildere smag.
Kan jeg fryse bananboller?
Ja, bananboller kan sagtens fryses. Lav gerne en stor portion nu du er igang. Opbevar dem i en lufttæt pose eller beholder, og lun dem i ovnen eller mikroovnen inden servering.
Kan jeg tilføje andre ingredienser til opskriften?
Ja, du kan sagtens tilføje andre ingredienser. Prøv at tilsætte kanel, revet kokos for en tropisk smag eller måske lidt bær.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Skriv et svar