Brownie med dulce de leche karamel

En helt fantastisk brownie opskrift med dulce de leche! Hvis du elsker kombinationen af chokolade og karamel, så er denne brownie med dulce de leche lige noget for dig. En super syndig brownie med en blød og cremet midte af den lækreste dulce de leche karamel.Denne brownie opskrift er nem at lave og giver en intens chokoladesmag kombineret med den søde og silkebløde karamel.Server gerne denne brownie med karamel sammen med lidt vaniljeis og lidt friske bær for at få en lækker portionsanrettet dessert. Det er en brownie dessert, der altid imponerer, men som samtidig er nem og simpel at lave.Prøv denne nemme brownie opskrift - den fortjener titlen som verdens bedste brownie!
Forberedelse:
Tilberedning:
Tid i alt:
Udstyr til opskriften:
- Firkantet form (ca. 20x20 cm)
Ingredienser
Brownie
- 150 gram mørk chokolade
- 150 gram smør
- 50 gram sukker
- 125 gram hvedemel
- 1/2 tsk salt
- 3 æg
Karamel:
- 1 dåse dulce de leche
- 40 gram Salted caramel crispearls (reklamelink)
Fremgangsmåde
- Smelt chokoladen sammen med smør.
- Tilsæt sukker.
- Tilsæt mel og havsalt til chokoladeblandingen og rør til det hele er ensartet.
- Rør til sidst æggene i dejen.
- Kom halvdelen af browniedejen i formen (ca. 20×20 cm).
- Læg ca. 8 små spsk dulche de leche godt fordelt ovenpå dejen og drys med crispearls.
- Kom derefter den resterende browniedej på toppen og fordel det.
- Bag kagen ved 170 grader i ca. 20 minutter.
- Lad kagen køle af inden servering.
Spørgsmål & svar
Hvordan får jeg en perfekt fudgy brownie med karamel?
For at få en brownie med en blød og fudgy konsistens er det vigtigt ikke at overbage den. Bag den, indtil midten stadig er let blød, da den sætter sig, når den køler af.
Kan jeg lave denne brownie opskrift dagen før?
Ja, denne brownie opskrift kan sagtens laves dagen før. Opbevar den i en tætsluttende pose/beholder ved stuetemperatur.
Hvordan laver jeg dulce de leche selv?
Hvis du ikke kan finde færdiglavet dulce de leche, kan du lave din egen ved at koge en dåse kondenseret mælk i vand i ca. 2-3 timer. Husk, at dåsen skal være helt dækket af vand hele tiden.
Kan jeg fryse brownie med karamel?
Ja, denne dulce de leche dessert kan sagtens fryses. Skær den i stykker, pak dem godt ind i plastfolie eller i en bøtte, og de kan opbevares i fryseren i op til 3 måneder.
Hvordan kan jeg servere denne brownie som portionsanrettet dessert?
For en ekstra lækker dulce de leche dessert kan du servere din brownie med karamel sammen med vaniljeis og lidt friske bær for en perfekt balance mellem sødme og syrlighed.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Skriv et svar