Luksus tunmousse - tunmousse med husblas og creme fraiche

Her får du en opskrift på luksus tunmousse, der er både cremet og luftig – og helt perfekt til forret eller frokostbordet. Denne tunmousse opskrift er virkelig nem at gå til, og resultatet bliver en luksus tunmousse, som både smager og ser fantastisk ud.Denne tunmousse med husblas og creme fraiche får en lækker konsistens og en mild smag. Jeg har støbt moussen i små silikoneforme, så den får et flot og elegant udtryk. Hvis du ikke har små forme, kan du sagtens lave den i én stor – det fungerer lige så godt.Server tunmoussen som en del af en forret sammen med rejer, lidt frisk grønt, en god hjemmelavet dressing og brød. Det er en sikker vinder og passer perfekt til både gæstemiddage og hyggelige sammenkomster.Hvis du leder efter den bedste tunmousse opskrift, er denne luksus tunmousse med creme fraiche og husblas et oplagt valg.
Forberedelse:
30 minutter
Tilberedning:
0 minutter
Tid i alt:
30 minutter
Ingredienser
Tunmousse:
- 6 blade husblas
- 2 dåser tun i vand
- 2 spsk tørret dild
- 2,5 dl creme fraiche
- 1 spsk løg (fintrevet)
- Salt & peber
- 1 citron (saften)
- 3 dl piskefløde
Fremgangsmåde
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Dræn tun for vand og rør det sammen med dild, creme fraiche, løg og salt og peber.
- Pisk fløden til flødeskum og sæt den til side.
- Vrid husblas fri for vand og put det i en kasserolle sammen med citronsaft. Varm det op ved svag varme indtil det er helt smeltet.
- Kom 2 store spsk af tunblandingen over til husblas og citron og rør det hurtigt sammen.
- Kom derefter hele kasserollens indhold i tunblandingen og rør det sammen.
- Vend til sidst flødeskummet i.
- Fyld tunmoussen i en form smurt med olie og sæt den i køleskabet indtil den har sat sig.
- Man kan enten vælge at komme dem i små forme og portionsanrette dem eller lave den i en stor form.
- Når tunmoussen har sat sig vendes den ud på et fad og serveres/pyntes med valgfrit tilbehør.
- Idéer til pynt og tilbehør: Salat, rejer, kaviar, frisk dild, agurkeskiver, tomatskiver/cherry tomater, citronskiver, avokado, hjemmelavet dressing, sprøde flutes.
Spørgsmål & svar
Hvordan får jeg min tunmousse luftig og cremet?
For at få en luftig og cremet luksus tunmousse er det vigtigt at piske fløden let, inden den vendes sammen med tunblandingen. Derudover skal du sørge for, at husblas er afkølet, inden den tilsættes, så der ikke opstår klumper af husblas i din tunmousse.
Hvordan undgår jeg klumper i tunmousse med husblas?
For at undgå klumper skal du først udbløde husblassen i koldt vand, smelte den forsigtigt sammen med lidt citronsaft og derefter få den ned i temperatur ved at tilsætte en smule af tunblandingen og røre det godt sammen. På den måde bliver den gradvist kølet ned og kan derefter vendes sammen med resten af tunblandingen og den letpiskede fløde.
Kan jeg lave tunmousse dagen før?
Ja, denne opskrift på tunmousse egner sig perfekt til at blive lavet i forvejen. Den skal gerne have lov til at sætte sig på køl i mindst 4-6 timer eller gerne natten over.
Kan jeg lave tunmousse uden husblas?
Denne opskrift på tunmousse kan ikke laves uden tunmousse. Den vil blive for flydende i konsistensen. Hvis du ønsker at lave en tunmousse uden husblas kan du prøve min opskrift på tunsalat med majs og rødløg
Hvad serverer jeg til tunmousse med creme fraiche?
Luksus tunmousse smager skønt med brød, ristet rugbrød eller små blinis. Du kan også servere den med en frisk salat, rejer eller lidt dild og citron.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Print opskriften
Fint med nye opskrifter de må bare prøve af m7gc7 hvert fald da…
Fint med nye opskrifter de må bare prøves mig I hvert fald da. af m7gc7 hvert fald da…
Hej Christine
Skønt at høre! 😊
Mvh. Mette
Hvilken Creamfraise bruger du 9 eller 38%.
Hej Mona
Jeg bruger 9% eller 18% 😊
Ligner den opskrift jeg bruger til “tun lagkage….. VILDT lækker. Den har fulgt mig mere end 30 da jeg bare ikke kan fordrage tunmousse lavet på smør. Din ide med små “ sandkasse forme” er vildt sød. Den vil jeg prøve næste gang i stedet for at lave den i en springform. Dejligt med i spiration 👌🏻
Hej Helle
Den er nemlig bare helt vildt lækker!
Tak for dine søde ord 😊
Mvh. Mette
Hej ser vildt lækkert ud, men kan man fryse den ned.
Hej Lisa
Det har jeg ikke selv prøvet, men det vil jeg godt tro man kan
Mvh. Mette
Lækkert anrettet også. Hvor har du formene fra?
Hej Henny
Du kan købe formen flere steder online. Den hedder “Charlotte” og er fra Silikomart 😊
https://kagerogsager.dk/products/silikomart-charlotte
Mvh. Mette
Simpelthen den bedste tunmousse jeg nogensinde har smagt. Jeg serverede den som forret til min fødselsdag her i weekenden og nærmest alle spurgte efter opskriften 😃