
En skøn svampet kanelkage i bunden, en cremet karamelmousse, en intens kaffeganache og sprød hasselnødkrokant. Det er en af de der kager, hvor alle smagene bare spiller sammen på den helt rigtige måde.Jeg er stor fan af kanelkage, og i denne opskrift får den virkelig lov at shine. Den svampede kanelkage er den perfekte base, som giver både varme og dybde til desserten. Den lækre, bløde karamelmousse smelter nærmest på tungen. Kaffen i ganachen giver en dybde, som binder alle smagene sammen, og hasselnødkrokanten tilføjer lækkert crunch og ekstra smag.Det er en dessert der både har noget blødt, noget sprødt, noget sødt og noget kraftigt. Kombinationen af kaffe, karamel, kanelkage og hasselnød er simpelthen så lækker og overraskende på den gode måde. Jeg elsker at servere den til gæster, da den både ser imponerende ud og smager fantastisk. Den har en fin balance, så man får både lidt krydret varme fra kanelen, den bløde sødme fra karamelmoussen og den runde smag fra kaffen.Selvom det måske lyder som en lidt lang opskrift, er den faktisk ikke så svær at lave – og den er det hele værd.
Udstyr til opskriften:
- Springform Ø20 cm (reklamelink)
- Kageplast (reklamelink)
Ingredienser
Kanelkage:
- 75 gram sukker
- 2 tsk kanel
- 1 tsk natron
- 100 gram hvedemel
- 1,5 dl kærnemælk
- 60 gram smeltet smør
Hasselnøddekrokant:
- 25 gram hasselnødder
- 50 gram sukker
Kaffeganache:
- 1/2 dl fløde
- 15 gram glukosesirup
- 1 tsk instant kaffe
- 1 knsp salt
- 120 gram mælkechokolade knapper eller hakket
Karamelmousse:
- 2 blade husblas
- 200 gram Gold chokolade reklamelink
- 4 dl piskefløde
Pynt:
- Kakaopulver
- Tørrede rosenblade reklamelink
Fremgangsmåde
Kanelkage:
- Alle ingredienser, på nær smørret, kommes i en skål og piskes sammen til en ensartet masse.
- Pisk til sidst smørret i lidt efter lidt.
- For en springform (ca. Ø20 cm) med bagepapir i bunden og fordel dejen deri.
- Bag kagen ved 200 grader i ca. 20 minutter.
- Befri derefter kagen fra springformen og lade den afkøle.
Hasselnøddekrokant:
- Smelt sukker til gylden karamel på en pande.
- Tilsæt hasselnødder under omrøring. Hæld derefter hasselnødkrokanten ud på et stykke bagepapir og lad det afkøle helt.
- Hak det derefter hasselnøddekrokanten i grove stykker og sæt det til side.
Kaffeganache:
- Kom fløde, glukosesirup og instant kaffe og salt i en gryde og varm det op til kogepunktet.
- Kom imens chokoladen i en skål. Hæld den varme fløde over chokoladen og lad det stå i et par minutter.
- Rør rundt i midten af skålen, indtil ganachen samler sig og bliver helt ensartet.
- Hæld chokoladeganachen ovenpå kanelkagen og drys derefter med 2/3 hasselnødkrokant – den sidste 1/3 gemmes til pynt.
Karamelmousse:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Kom Gold chokolade og 1,5 dl af fløden i en gryde. Varm det op ved svag varme under konstant omrøring. Det skal kun netop smelte sammen før det fjernes fra varmen.
- Tilsæt husblas og rør det godt ud.
- Lad chokoladeblandingen stå og køle ned indtil massen har lillefingertemperatur.
- Pisk imens de resterende 2,5 dl fløde til en letpisket skum.
- Vend derefter chokoladecremen sammen med den letpiskede fløde.
- Fordel karamelmoussen på toppen af kagen og sæt den på køl indtil den har sat sig (mindst 3 timer eller til dagen efter).
- Kom kakaopulver i en si og drys lidt på toppen af kagen. Pynt med chokoladepynt og tørrede rosenblade.
Spørgsmål & svar
Kan jeg bage bunden på forhånd?
Ja, du kan sagtens bage bunden til din moussekage i god tid. En svampet kanelkage holder sig frisk i et par dage, hvis den opbevares i en lufttæt beholder. Du kan også fryse den ned og tage den op, når du skal samle kagen.
Hvordan får jeg en luftig karamelmousse?
For at opnå en luftig og cremet karamelmousse er det vigtigt at piske fløden let, så den ikke bliver for fast. Når du blander den letpiskede fløde med den smeltede Gold chokolade, skal du vende den forsigtigt i, så moussen bevarer sin luftige konsistens.
Kan jeg undlade kaffen i opskriften?
Ja, hvis du ikke ønsker kaffesmag, kan du enten reducere mængden eller erstatte kaffen med vand. Kaffen er dog med til at fremhæve smagen af både kanel og karamelmousse, så det anbefales at beholde den for en dybere smag.
Kan jeg lave denne moussekage uden husblas?
Nej, det kan du ikke. Husblas er med til moussen sætter sig og får en cremet og fast konsistens.
Hvordan pynter jeg bedst kagen?
Du kan dekorere din moussekage med et drys kanel/kakaopulver, et tyndt lag karamel på toppen eller små karamelstykker.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Skriv et svar