
Denne pæredessert er en virkelig lækker og elegant dessert, der kombinerer sprød crumble, frisk og cremet vaniljemousse og gylden karamelcreme. Hele desserten er omkranset af en tynd skal af mørk chokolade, der giver både smag og et smukt udseende. Den har den perfekte balance mellem sødt og syrligt.Pæredesserten er portionsanrettet, hvilket gør den både praktisk og elegant ved servering. Opskriften er nem at følge, især med brug af færdiglavede chokoladeskaller, som sikrer et professionelt udseende.
Udstyr til opskriften:
- Sprøjteposer (reklamelink)
- Fransk stjernetyl (reklamelink)
Ingredienser
Karamel cremeux:
- 1 blad husblas
- 2 dl fløde
- 3 æggeblommer
- 15 gram sukker
- 180 gram Gold chokolade reklamelink
Marcipan crumble:
- 15 gram hvedemel
- 15 gram havregryn
- 15 gram hasselnødder finthakkede
- 25 gram sukker
- 30 gram marcipan
- 30 gram smør
Pærekompot:
- 2 pærer
- 1 citron saften
- 1 vaniljestang
- 1 spsk sukker
Vaniljemousse:
- 2 blade husblas
- 1/2 vaniljestang
- 50 gram sukker
- 1/2 citron saften
- 1,5 dl fløde
- 1,5 dl yoghurt naturel 1,5%
Fremgangsmåde
Karamel cremeux:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Varm fløden op til lige under kogepunktet.
- Pisk imens æggeblommer og sukker sammen.
- Hæld den varme fløde ned i skålen med æggesnaps, rør det sammen og hæld derefter det hele tilbage i gryden igen.
- Varm massen op til 83 grader og tilsæt husblas.
- Kom chokoladen i en skål og hæld den varme fløde over. Rør rundt i midten af cremeuxen indtil den samler sig og bliver blank og ensartet. Kom husholdningsfilm helt ned til cremeuxen og sæt den på køl i mindst 3 timer eller til dagen efter.
Marcipan crumble:
- Bland alle ingredienserne godt sammen og fordel krummerne på et stykke bagepapir.
- Bag din crumble ved 175 grader i ca. 20-25 minutter eller indtil gyldent og sprødt.
- Din crumble vil flyde sammen, når den bliver bagt. Når den kommer ud af ovnen, hakkes den til mindre krummer med en ske. Lad den derefter køle helt af.
- Fordel derefter crumblen i færdiglavede, rektangulære chokoladeskaller.
Pærekompot:
- Skræl pærerne og fjern kernehusene. Skær pærerne i fine små tern og kom dem i en gryde sammen med citronsaft, vaniljekorn og sukker.
- Lad det koge i ca. 5-10 minutter til pærestykkerne er blevet en smule bløde. Der skal stadig være lidt bid i dem
- Hæld pærekompotten og væsken derfra i en skål og lad den stå og trække og køle helt af i køleskabet.
- Sigt væden fra pærerne og fordel dem ovenpå crumblen og sæt desserterne på køl.
Vaniljemousse:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Kom vaniljekorn, sukker og citronsaft i en kasserolle og kog det til sukkeret er opløst
- Rør husblas ud i citronlagen.
- Pisk fløden let.
- Rør yoghurt naturel i citronlagen og vend det derefter sammen med flødeskummet.
- Kom vaniljemoussen i en sprøjtepose og fordel den i ovenpå pærekompotten. Fyld chokoladeskallerne helt til kanten.
- Sæt desserterne på køl indtil de har sat sig.
Pynt:
- Kom karamelcremeuxen i en sprøjtepose med en stjernetyl i enden og sprøjt et fint mønster ud på dine kager.
- Pynt med valgfrit chokoladepynt og spiselige guldflager
Spørgsmål & svar
Kan jeg bruge andre frugter end pærer?
Ja, du kan også bruge æbler. Pærer giver dog en særlig blød og sød smag, der harmonerer perfekt med vaniljemoussen og karamellen.
Hvilken type pærer er bedst til denne pæredessert?
Brug friske, modne, men faste pærer som Conference eller Williams er ideelle til denne dessert med pærer, da de holder deres form, når de tilberedes, samtidig med at de bliver dejligt bløde og søde.
Hvordan får jeg en ekstra sprød crumble?
For at sikre, at din crumble forbliver sprød, kan du bage den separat i ovnen, indtil den er gyldenbrun. Hvis du vil lave den i god tid, kan du opbevare den i en lufttæt beholder, indtil din portionsanrettede dessert skal serveres.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Skriv et svar