Store M&M cookies - fantastisk cookies opskrift med chokolade

Disse cookies med M&M er en fantastisk cookies opskrift, der giver dig de perfekte cookies – sprøde i kanten og chewy inden i. Disse cookies er nemme at lave og smager utrolig godt med de farverige M&M, der også ser super flot ud ovenpå.Hvis du vil lave mindre cookies, kan du vælge at bruge 45 gram dej per cookie i stedet for 65 gram. Husk at justere bagetiden med 1-2 minutter, så de stadig bliver perfekt bagt.Er du på jagt efter en opskrift på cookies, der både er nemme at lave og fyldt med lækker chokolade? Så er denne opskrift på cookies med m&m et godt valg.
Forberedelse:
Tilberedning:
Tid i alt:
Ingredienser
Ingredienser:
- 200 gram smør
- 150 gram sukker
- 250 gram brun farin
- 1 tsk salt
- 2 æg
- 350 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 200 gram M&Ms
Fremgangsmåde
Fremgangsmåde:
- Smelt smørret og rør det sammen med sukker, brun farin og salt.
- Rør derefter æggene i.
- Tilsæt også mel og bagepulver og rør dejen sammen til en ensartet masse.
- Kom dejen på køl i et par timer (gerne til dagen efter) eller på frys i ca. 30 minutter, hvis du vil bage med det samme.
- Tril dejen til kugler på ca. 65 gram.
- “Dyp” dem i en skål med M&Ms så de sidder fast på overfladen af cookie-kuglen.
- Placer M&Ms cookie-kuglerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Sørg for at placere dem med meget mellemrum, da de flyder ud.
- Bag dem ved 180 grader i ca. 16-18 minutter.
Spørgsmål & svar
Hvordan får jeg mine M&M cookies sprøde i kanten og chewy i midten?
For at opnå den perfekte tekstur i dine cookies med M&M er det vigtigt ikke at overbage dem. Bag dem, indtil kanterne er gyldne, men midten stadig ser lidt blød ud – de sætter sig, når de køler af.
Kan jeg bruge andre typer chokolade i denne cookies opskrift?
Ja! Du kan erstatte M&M med Smarties, chokoladeknapper eller hakket chokolade, hvis du vil prøve en lidt anden variant af M&M cookies.
Hvordan opbevarer jeg bedst mine cookies med M&M?
Opbevar dine M&M cookies i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.
Kan jeg fryse dejen til M&M cookies?
Ja, dejen til denne cookies opskrift kan fryses. Form kugler af dejen, læg dem på en bageplade og frys dem. Når de er frosne, kan du opbevare dem i en frysepose og bage dem direkte fra frost – tilføj blot et par ekstra minutter til bagetiden.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Kan dejen godt hvile i to dage i køleskabet?
Hej Tilde
Ja, det kan den sagtens. Du kan endda lade dejen ligge i køleskabet i op til 4-5 dage ☺️
Mvh. Mette