Svampet æblekage med kanel og marcipan

Denne svampet æblekage er fyldt med smag af søde æbler, kanel, marcipan og nødder. Kagen er dejligt blød og svampet og smager helt fantastisk mens den stadig er lun sammen med lidt vanilje creme fraiche.En bagt æblekage som denne er perfekt til eftermiddagskaffen eller som en lun dessert med vanilje creme fraiche til. Kombinationen af friske æbler, kanel, ristede nødder og sød marcipan gør denne æblekage virkelig lækker og smagfuld.Det er en nem æblekage opskrift, som passer til de fleste lejligheder. Hvis du elsker klassiske efterårskager, så er denne æblekage med kanel og marcipan et sikkert hit.
Forberedelse:
20 minutter
Tilberedning:
40 minutter
Tid i alt:
1 time
Udstyr til opskriften:
- Springform Ø22 cm (reklamelink)
Ingredienser
Æblekage:
- 2 æg
- 150 gram sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 125 gram mel
- 1 tsk bagepulver
- 2 tsk kanel
- 100 gram revet marcipan
- 2 æbler
- 50 gram blandede nødder (brug de nødder du bedst kan lide)
- Perlesukker
Vanilje creme fraiche:
- 3 dl creme fraiche
- 1/2 vaniljestang (kornene)
- 2 spsk sukker
Fremgangsmåde
Æblekage:
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt.
- Vend mel, bagepulver og kanel i.
- Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i tern.
- Vend dem i dejen sammen med marcipan.
- Kom dejen i en springform (Ø22 cm) og drys med hakkede nødder og perlesukker.
- Bag den ved 180 grader i ca. 40 minutter.
Vanilje creme fraiche:
- Bland alle ingredienserne og rør det godt sammen.
Spørgsmål & svar
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Print opskriften
Er det rigtigt med 150 g mel
Jeg syns det lyder af for lidt
Hej Aila
Der skal 125 gram hvedemel i. Det er helt korrekt 😊
Mvh. Mette