Antal: stk
Trøfler… romkugler… krumseboller... kært barn har mange navne. Der hvor jeg kommer fra har vi altid kaldt disse herligheder for trøfler. Og disse trøfler er en luksus udgave af en trøffel med bl.a. chokolade ganache, Nutella og ægte rom. De smager så himmelsk!
Ingredienser:
Chokoladeganache:
- 60 gram mørk chokolade (hakket eller knapper)
- 60 gram piskefløde
Trøffelmasse
- 300 gram wienerbrød
- 150 gram mazarinkage
- 50 gram kakaopulver
- Chokoladeganace
- 0,25 dl rom
- 30 gram Nutella
- 1 tsk rom essens
Chokoladeovertræk og krymmel:
- 100 gram mørk chokolade
- Salted caramel crispearls (reklamelink)
- Krymmel
Fremgangsmåde:
Chokoladeganache:
- Varm fløden op til kogepunktet.
- Kom chokoladen i en skål og hæld den varme fløde over chokoladen. Rør det stille og roligt sammen til massen er ensartet.
- Kom husholdningsfilm helt ned til chokoladeganachen og sæt den på køl i mindst 4 timer eller natten over.
Trøffelmasse:
- Rør wienerbrød, mazarinkage og kakaopulver sammen med k-spaden på en røremaskine indtil massen er ensartet.
- Tilsæt derefter de resterende ingredienser og lad røremaskinen røre det hele sammen til en ensartet masse.
- Sæt trøffelmassen på køl i 1 time.
- Tril runde kugler af dejen (ca. 2 spsk pr. stk)
- Sæt kuglerne på køl imens du smelter chokoladen og forbereder krymmel.
Samling:
- Smelt chokoladen overvandbad eller i mikroovnen.
- Smør dine hænder ind i chokolade og tril romkuglerne mellem dine hænder, så de får et tyndt chokoladeovertræk og tril dem straks i krymmel efterfølgende. Dette skal man være to til – en til at trille romkuglerne i chokolade og en til at trille dem i krymmel med det samme.
- Opbevar romkuglerne i en lufttæt beholder i køleskabet.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!