Antal: personer
Den SKØNNESTE, friske moussekage med et knivskarpt udseende, som med garanti imponerer enhver gæst! Denne kage er en smule omfattende, men det er mest pga. ventetiden, da de forskellige dele skal i fryseren til de er gennemfrosne.
Udstyr til denne opskrift:
- Silikoneform (Ø16 cm) (reklamelink)
- Silikoneform Ø18 cm (reklamelink)
- SIlikoneform Ø20 cm (reklamelink)
- Springform (Ø16 cm) (reklamelink)
Ingredienser:
Hindbærindlæg:
- 2 blade husblas
- 150 gram frosne hindbær
- 2 spsk citronsaft
- 1 tsk vaniljesukker
- 3 spsk sukker
Pistaciebund:
- 2 æggehvider
- 1/2 dl sukker
- 100 gram usaltede pistacienødder (reklamelink)
- 1 knsp salt
- 1 tsk hvedemel
Vaniljemousse:
- 2 blade husblas
- 1/2 vaniljestang (kornene)
- 50 gram sukker
- 2 spsk citronsaft
- 2 dl piskefløde
- 1/2 dl yoghurt naturel
Hindbærmousse:
- 2,5 blade husblas
- 130 gram frosne hindbær
- 80 gram sukker
- 2 spsk citronsaft
- 1/2 vaniljestang (kornene)
- 3 dl piskefløde
Fremgangsmåde:
Hindbærindlæg:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Kom hindbær, citronsaft, vaniljesukker og sukker i en kasserolle. Varm det op til kogepunktet.
- Tilsæt husblas og rør til det er helt opløst.
- Kom hindbærkompotten ned i en rund silikoneform (Ø16 cm) og kom den på frys til den er helt gennemfrossen.
Pistaciebund:
- Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukker lidt ad gangen. Pisk massen til en tyk og sej marengs.
- Blend pistacienødderne helt fint i en minihakker.
- Vend pistacienødder, salt og mel i marengsen.
- Bag bunden ved 180 grader i ca. 18-20 minutter.
- Lad bunden køle helt af inden du befrier den fra formen.
Vaniljemousse:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Kom vaniljekorn, sukker og citronsaft i en kasserolle og kog det til sukkeret er opløst.
- Rør husblas ud i citronlagen.
- Pisk fløden til en let skum.
- Rør yoghurt i citronlagen og vend det derefter sammen med flødeskummet.
- Befri dit frosne hindbærindlæg fra silikoneformen.
- Placer dit frosne hindbær indlæg i midten af en rund silikoneform (Ø18 cm). Pres den lidt ned så den ligger helt tæt ved formens bund.
- Hæld vaniljemoussen over hindbærindlægget.
- Sæt de i fryseren til den er helt gennemfrossen
Hindbærmousse:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Kom hindbær, sukker, citronsaft og vanilje i en kasserolle og varm det op til hindbærrene er kogt ud.
- Sigt hindbærmassen – det er kun saften du skal bruge.
- Vrid husblas for vand og kom det ned i den varme hindbærsaft.
- Pisk fløden til en let skum.
- Tilsæt 1/3 flødeskum ned i den lune hindbærsaft og rør det sammen.
- Kom derefter hindbærsaften over i flødeskummet og vend det forsigtigt sammen.
Samling:
- Befri det frosne indlæg med hindbær og vaniljemousse fra formen.
- Placer indlægget i midten af en rund silikoneform (Ø20 cm). Hindbærindlægget skal vende nedad. Pres forsigtigt på det, så du er sikker på den er presset helt tæt mod formens bund.
- Hæld derefter din hindbærmousse over indlægget.
- Pres forsigtigt pistaciebunden ned i hindbærmoussen til den er skjult og flugter med moussens overflade.
- Sæt kagen i fryseren til den er helt frossen.
- Når kagen er gennemfrossen befries den fra silikoneformen og placeres på det fad kagen skal serveres på. Lad kagen tø op i køleskabet i 4 timer og pynt den med rød skovsyre.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!