Denne kanelkage opskrift er en af mine nemmeste og mest populære kager. Den er svampet, saftig og fuld af kanelsmag, og så er den toppet med en cremet kaffeglasur, der smager helt fantastisk. Den er lavet med kærnemælk og helt uden æg, hvilket gør krummen ekstra blød og luftig.Jeg bager den igen og igen, fordi den passer til alt: eftermiddagskaffen, kagebordet, at tage med til særlige anledninger i skole eller på arbejde. Dejen røres sammen på få minutter, og resten klarer ovnen. Og som med de fleste kærnemælkskager så holder den sig saftig og svampet i flere dage.
Derfor vil du elske denne kanelkage opskrift
• Svampet og saftig takket være kærnemælken i dejen• Uden æg - perfekt hvis du ikke spiser æg, eller er løbet tør• Nem at røre sammen på kun ca. 10 minutter• Cremet kaffeglasur der gør kagen til en luksus version• Kan bages i forvejen og smager også godt et par dage efter• Kan fryses både med og uden glasur
Kærnemælk gør kanelkagen ekstra svampet
Hemmeligheden bag den svampede konsistens er kærnemælken. Syren i kærnemælken reagerer med natronen, så kagen hæver fint og bliver luftig, selvom der ikke er æg i. Samtidig holder kærnemælken kagen saftig i flere dage.Jeg har prøvet at lave kagen med creme fraiche i stedet, men resultatet blev ikke lige så godt. Så mit klare råd er: brug kærnemælk. Har du ikke kærnemælk, kan du dog erstatte den med et andet surmælksprodukt som ymer, tykmælk eller yoghurt.
Tips til den bedste kanelkage
• Overbag ikke kagen. Den skal gerne være en anelse fugtig i midten. Tjek ved at stikke en lille skarp kniv i midten af kagen - der må gerne sidde få fugtige krummer på, men ikke rå dej.• Lad kagen køle helt af, inden du kommer glasur på, ellers smelter glasuren og løber af kagen.• Rør glasuren tyk nok, så den lægger sig som et blødt lag. Er den for tynd, så tilsæt lidt ekstra flormelis
Kan man bage denne kanelkage opskrift i en bradepande?
Ja! Denne opskrift kan sagtens bages i en bradepande i stedet for springform, hvis du skal bruge en større kage til mange. Jeg har en opskrift, hvor mængden og bagetiden er tilpasset til en bradepande. Få opskriften her:Kanelkage i bradepande
Alle ingredienser, undtagen smør, kommes i en skål og piskes sammen til en ensartet masse.
Pisk til sidst smør i lidt efter lidt.
For en springform (ca. Ø18-20 cm) med bagepapir i bunden og fordel dejen deri.
Bag kagen ved 200 grader i ca. 40 minutter.
Kaffefrosting:
Kom alle ingredienser i en skål og pisk dem sammen til en lækker glasur.
Fordel glasuren på den afkølede kage.
Pynt evt. med krymmel og/eller tørrede blomster.
Spørgsmål & svar
Kan jeg lave denne kanelkage opskrift uden kærnemælk?
Kærnemælk giver den bedste og mest svampede konsistens. Jeg har prøvet med creme fraiche, men resultatet blev ikke lige så godt. Har du ikke kærnemælk, kan du bruge ymer, tykmælk eller yoghurt rørt op med lidt vand.
Kan jeg lave kanelkagen uden kaffe i glasuren?
Ja. Erstat kaffen med vand, eller lav en klassisk glasur af flormelis, vand og kakao.
Er denne kanelkage egnet til dem, der ikke spiser æg?
Ja, kagen er helt uden æg. Kærnemælken sørger for, at den stadig bliver luftig og svampet.
Kan jeg fryse kanelkagen?
Ja, den kan sagtens fryses, både med og uden kaffeglasur. Den holder sig fin i op til 3 måneder.
Kan jeg bage kanelkagen i en bradepande?
Ja, sagtens! Jeg har også en kanelkage opskrift, hvor mængden og bagetiden er tilpasset til en bradepande. Få opskriften her: Kanelkage i bradepande
Hvor længe holder kanelkagen sig?
Den holder sig saftig i 3-4 dage, opbevaret i en tætsluttende pose eller bradepande med låg ved stuetemperatur.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!