
Hvordan får jeg min brownie med karamel ekstra fudgy?
For at få en ekstra fudgy brownie er det vigtigt ikke at overbage den. Tjek brownien nogle minutter før den anbefalede bagetid – den skal stadig være let blød i midten, når du tager den ud af ovnen. Den sætter sig, mens den køler af.
Kan jeg lave brownie med karamel i forvejen?
Ja, denne brownie opskrift kan sagtens laves dagen før. Opbevar den i en tætsluttende beholder ved stuetemperatur, så den forbliver lækker og snasket. Vent dog med at komme karamel på toppen til dagen den skal serveres.
Kan jeg bruge købt karamel i stedet for hjemmelavet?
Ja, du kan sagtens bruge færdiglavet karamel, hvis du vil gøre det nemmere. Vælg en god kvalitet, og smag evt. til med lidt flagesalt for at få den perfekte balance mellem sødme og salt.
Hvordan skærer jeg pæne stykker af min brownie med karamel?
For at få flotte, skarpe stykker kan du bruge en skarp kniv, som du dypper i varmt vand og tørrer af mellem hvert snit. Det gør det nemmere at skære igennem karamellen uden at den klistrer.
Kan jeg fryse min brownie med karamel?
Ja, du kan fryse brownien i op til tre måneder. Pak den godt ind i husholdningsfilm og derefter i en frysepose. Når du vil nyde den, kan du lade den tø op ved stuetemperatur.