Gammeldags fastelavnsboller med creme, rabarber og hvid chokolade
Disse gammeldags fastelavnsboller er fyldt med cremet vaniljecreme, syrlig rabarber og sød hvid chokolade – en virkelig lækker kombination. Bollerne er bløde og luftige, og fyldet har en lækker kombination af sødt og syrligt uden at blive for tungt.En gammeldags fastelavnsboller opskrift som denne kræver lidt tid, men resultatet er det hele værd. Dejen laves med gær og skal både æltes og hæve godt, så bollerne bliver luftige. Når de er bagt, kan du pynte med glasur.Hvis du elsker gammeldags fastelavnsboller med creme, men gerne vil prøve en ny smagskombination, er denne opskrift et godt bud. Rabarberens syrlighed giver et frisk modspil til den søde creme og chokoladen, så bollerne ikke bliver for tunge. Perfekt til fastelavn eller bare en hyggelig eftermiddag med hjemmebag.
Tilsæt æg og sukker sammen med kardemomme, salt og hvedemel og ælt det hele godt sammen på en røremaskine.
Tilsæt det bløde smør og ælt videre indtil dejen er blød og smidig.
Dejen er æltet færdig når den slipper/klasker mod skålens kanter og når du kan røre ved den uden den klistrer alt for meget til dine fingre.
Lad dejen hæve i 45 minutter med et fugtigt klæde over sig. Sæt den gerne et lunt sted.
Lav imens rabarberkompotten og vaniljecremen mens dejen hæver.
Rabarberkompot:
Kom rabarber, sukker, vaniljekorn og de tomme vaniljestænger i en gryde.
Lad det stå og simre og sørg for at røre i det. Lad det småkoge indtil alt vandet er fordampet og du har en fin og fast rabarbergrød.
Kom rabarberkompotten i en skål og sæt den i køleskabet til du skal bruge den.
Vaniljecreme:
Pisk brevets indhold sammen med 4 dl mælk og evt. lidt ekstra vaniljepasta.
Sæt vaniljecremen i køleskabet indtil du skal bruge den.
Samling:
Rul dejen ud til et rektangel (ca. 50 x 40 cm) og skær det ud, så du har 15-20 lige store firkanter, alt efter hvor store du ønsker dine fastelavnsboller.
Kom først en lille tsk rabarberkompot på , derefter lidt hvid chokolade og til sidst vaniljecreme.
Fold dem godt sammen under bunden og sørg for der ikke er nogen huller, hvor fyldet kan løbe ud.
Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve yderligere i 20 minutter.
Pensl dem med et sammenpisket æg og bag dem ved 200 grader i ca. 12-15 minutter.
Lad fastelavnsbollerne køle helt af. Pynt dem derefter med en fast glasur og evt. krymmel.
Spørgsmål & svar
Kan jeg lave dejen som koldhævede fastelavnsboller?Ja, du kan sagtens lave dejen dagen før og lade den koldhæve i køleskabet natten over. Tilsæt dog kun 15 gram gær og sæt dejen til at hæve i køleskabet natten over.Hvordan undgår jeg, at fyldet løber ud under bagning?For at sikre, at cremen og rabarberfyldet bliver inde i dine gammeldags fastelavnsboller med creme, skal du sørge for at lukke dejen godt omkring fyldet. Sørg for der ikke er nogle huller, hvor fyldet kan løbe ud og placér bollerne med samlingen nedad på bagepladen.Kan jeg bruge en anden frugt end rabarber?Ja, hvis du ønsker variation, kan du erstatte rabarber med f.eks. æble eller hindbær. Disse frugter giver også en god balance mellem det søde og syrlige i din gammeldags fastelavnsboller opskrift.Hvordan opbevarer jeg fastelavnsbollerne bedst?Dine gammeldags fastelavnsboller holder sig bedst i en lufttæt beholder ved stuetemperatur i op til 1-2 dage. Du kan også fryse dem ned uden glasur og lune dem i ovnen, når de skal serveres.Kan jeg bruge en anden chokolade end hvid chokolade?Ja, du kan sagtens skifte den hvide chokolade ud med mørk chokolade, mælkechokolade eller Gold chokolade, hvis du foretrækker en dybere chokoladesmag i dine gammeldags fastelavnsboller med creme.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!