
Kan jeg bage Halloween kagen dagen før?
Ja, det kan du sagtens. Denne Halloween kage holder sig svampet og frisk i flere dage, hvis du opbevarer den ved stuetemperatur i en lufttæt beholder. Du kan bage chokoladekagen dagen før og pynte den med glasur og chokolade på selve dagen, så den ser helt frisk ud, når den skal serveres.
Kan jeg bruge en anden form end en bradepande?
Ja, du kan sagtens bage denne Halloween edderkop kage i en springform eller firkantet form. Bagetiden kan dog variere lidt alt efter formens størrelse og højden på kagen, så hold øje med kagen undervejs. En klassisk halloween bradepandekage er dog praktisk, hvis du skal bage til mange.
Hvordan får jeg glasuren til at blive helt orange?
Den orange farve på glasuren er lavet med pastafarve, som giver en klar og jævn farve uden at gøre glasuren tynd. Du kan også bruge rød og gul farve og blande dig frem til en orange, som du synes er flot. Hvis du vil prøve noget andet, kan du lave din halloween kage med grøn, lilla eller endda sort glasur.
Kan børn være med til at lave kagen?
Ja, det er faktisk noget, der gør denne opskrift på halloween kage så hyggelig. Børn kan nemt være med til at pynte kagen, lime sukkerøjne på Oreos og tegne edderkoppeben med smeltet chokolade. Det er en sjov og kreativ aktivitet, hvor alle kan være med.
Hvor længe kan Halloween chokoladekagen holde sig frisk?
Kagen kan holde sig frisk i 3-4 dage, hvis den opbevares i en lufttæt beholder ved stuetemperatur. Du kan også fryse selve chokoladekagen ned uden glasur og tø den op, når du skal pynte den. På den måde kan du nemt forberede din halloween bradepandekage i god tid.
Kan jeg lave Halloween edderkop kagen uden kaffe?
Ja, det kan du. Kaffen fremhæver chokoladesmagen, men den kan udelades, hvis du foretrækker det. Du skal i stedet erstatte det med mælk eller vand, hvis du ikke vil have kaffe i din kage. Smagen bliver stadig god og vil smage af chokolade, og du får en nem halloween kage, der fungerer perfekt som dessert eller til fest.