Nem Halloween kage - græskarkage med cream cheese frosting
Denne svampede halloween kage er den perfekte måde at fejre Halloween på. Græskarkagen, der er fyldt med varme krydderier, skaber en dejlig og fyldig smag, der passer perfekt til årstiden. Kagen er toppet med en cremet og lækker cream cheese frosting, der både er blød og sød. For at tilføje en ekstra halloweenstemning, er der tegnet et spindelsvæv med mørk chokolade på toppen af kagen og pyntet med mørkt krymmel samt spiseligt guldstøv.Kombinationen af den krydrede græskarkage og den let syrlige cream cheese frosting gør kagen til en fryd for både øjne og smag. Denne halloween kage er en perfekt dessert eller snack til både børn og voksne, og den vil helt sikkert være et hit til enhver Halloween fest.
Æg og brun farin piskes sammen til en lys og tyk masse
Tilsæt olien lidt ad gangen
Tilsæt alle de tørre ingredienser: mel, bagepulver, kanel, nellike, ingefær og salt og vend det i dejen
Kom Hokkaido græskar i en minihakker og blend det helt fint
Vend det blendede Hokkaido græskar i dejen
Beklæd en springform (Ø18 cm) med bagepapir i bunden og fordel dejen deri.
Bag kagen ved 170 grader i ca. 45-50 minutter.
Cream cheese frosting:
Pisk smørret luftigt og tilsæt flormelis lidt efter lidt.
Pisk det hvidt og luftigt
Tilsæt derefter flødeost og pisk ved laveste hastighed KUN indtil frostingen er ensartet
Fordel frostingen på toppen af din helt afkølede kage
Pynt:
Smelt 50 gram chokolade og kom det i en sprøjtepose
Klip et lille hul i enden af sprøjteposen og dekorerer din kage med et spindelvævsmønster
Afslut med lidt krymmel og spiseligt guld
Spørgsmål & svar
Kan jeg bage græskarkagen i forvejen?Ja, denne halloween kage kan sagtens bages dagen før. Opbevar den i en lufttæt beholder ved stuetemperatur, hvis den ikke er pyntet med frosting. Hvis frostingen allerede er på, skal kagen opbevares på køl.Hvordan får jeg en ekstra luftig græskarkage?For en let og luftig konsistens er det vigtigt ikke at slå luften ud af dejen. Vend ingredienserne sammen, indtil dejen er ensartet.Hvordan pynter jeg kagen, så den ser ekstra uhyggelig ud?Du kan farve cream cheese frostingen med orange eller sort farve, tilføje chokoladeøjne eller lave et spindelvævsmønster med smeltet chokolade for at gøre din halloween kage ekstra festlig. ??
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!