Skær kartoflerne i aflange fritter, ca. 1–1,5 cm tykke.
Læg fritterne i en skål med koldt vand og lad dem trække i 15 minutter. Dette fjerner noget af stivelsen og giver sprødere fritter.
Hæld vandet fra og dup fritterne helt tørre med et rent viskestykke eller køkkenrulle. Det er vigtigt, at de er helt tørre, for at opnå en sprød overflade.
Kom de tørre fritter i en stor frysepose eller skål.
Tilsæt olivenolie, salt og hvidløgspulver.
Ryst posen (eller vend godt rundt i skålen), så olien og krydderierne fordeler sig jævnt.
Læg fritterne i airfryerens kurv i ét lag – undgå at de overlapper hinanden alt for meget.
Bag dem ved 200 grader i ca. 25-35 minutter, afhængigt af tykkelsen på dine fritter. Ryst kurven undervejs et par gange, så de bliver jævnt tilberedte. De er færdige, når de er gyldne og sprøde.
Drys med halvdelen af det revede parmesan ca. 2 minutter før de er færdige og giv dem det sidste i airfryeren.
Anret parmesanfritterne i en skål eller på en tallerken og drys med det resterende parmesan og finthakket persille.
Server straks, mens de stadig er varme og sprøde.
Bearnaisemayo:
Slå ægget ud i et højt stavblenderglas og tilsæt alle ingredienser undtagen estragon.
Sæt stavblenderen helt ned til bunden og blend uden at bevæge den i ca. 10 sekunder.
Når mayoen begynder at tykne kan du langsomt løfte blenderen op og ned for en jævn konsistens.
Rør til sidst estragon i og smag til med salt og evt. ekstra bearnaise essens.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!