Rul butterdejen ud, og udstik 12 græskar med en græskarudstikker.
På 6 af dem udstikkes ansigtet. Det gøres ved at placere de udstukkede græskar tilbage i udstikkeren, og presse dejen ned med fingrene, så øjne, næse og mund udstikkes.
Del marcipanen i 6 lige store stykker, tril dem til kugler og tryk dem let flade.
Læg de udstukkede bunde på en bageplade beklædt med bagepapir.
Placer et stykke marcipan midt på hvert græskar, og fordel derefter ca. 1 tsk boysenbærmarmelade ovenpå.
Læg de udstukkede græskar ansigter ovenpå som låg.
Tryk kanterne godt sammen med en gaffel hele vejen rundt, så fyldet ikke kan flyde ud.
Pensl tærterne med sammenpisket æg.
Bland sukker og kanel i en lille skål, og drys lidt kanelsukker over tærterne.
Bag tærterne ved 200 °C almindelig ovn i ca. 12-14 minutter, eller indtil de er gyldne og sprøde.
Lad tærterne køle af i nogle minutter inden servering.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!