Overnight oats med kakao

Overnight oats med kakao er min løsning på de morgener, hvor jeg gerne vil have noget, der smager lidt af chokolade, men stadig er mættende og proteinrigt. Det tager kun 5 minutter at røre sammen om aftenen, og så passer grøden sig selv i køleskabet natten over. Når du står op, er morgenmaden klar, og du kan spise den hjemme eller tage glasset med på farten.Grøden laves af havregryn, chiafrø, vaniljeskyr og minimælk, og kakaopulveret giver den en dejlig chokoladesmag. Vaniljeskyren gør den cremet og proteinrig, mens vaniljesukkeret runder kakaoens let bitre smag af. I løbet af natten suger havregrynene og chiafrøene væsken til sig, så konsistensen bliver tyk og cremet, næsten som en chokoladebudding.En portion indeholder ca. 290 kcal og 19 gram protein, så den holder dig mæt et godt stykke op af formiddagen. Jeg topper den gerne med et par friske hindbær og blåbær, som giver lidt friskhed til den søde chokoladesmag.
Mine bedste tips til overnight oats med kakao
• Rør kakaoen helt ud. Kakaopulver har det med at lave små klumper. Rør godt, til der ikke er flere tørre klumper tilbage, inden glasset kommer i køleskabet.• Giv den tid natten over. Havregryn og chiafrø skal have tid til at suge væsken, så grøden bliver tyk og cremet.• Brug et glas med låg. Så er det nemt at tage morgenmaden med på farten.Flere opskrifter på overnight oats
Hvis du leder efter mere inspiration til flere lækre opskrifter på overnight oats så prøv også disse:Overnight oats med chia, æble og kanelOvernight oats med skyr og hindbær
Forberedelse:
5 minutter
Tilberedning:
0 minutter
Tid i alt:
5 minutter
Ingredienser
Overnight oats med kakao:
- 35 gram havregryn
- 2 tsk chiafrø
- 100 gram vaniljeskyr
- 0,75 dl minimælk
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 spsk kakaopulver
Fremgangsmåde
- Kom havregryn, chiafrø, vaniljeskyr, mælk, vaniljesukker og kakaopulver i et glas eller en skål.
- Rør det hele godt sammen, indtil kakaopulveret er rørt helt ud.
- Dæk glasset eller skålen til, og stil det i køleskabet natten over.
- Rør grøden igennem næste morgen.
- Top eventuelt med lidt skyr, friske bær eller andet efter smag.
Spørgsmål & svar
Hvor meget protein er der i denne overnight oats med kakao?
En portion indeholder ca. 19 gram protein og ca. 290 kcal.
Hvor lang tid skal overnight oats stå i køleskabet?
Rør den sammen om aftenen, og lad den stå i køleskabet natten over. Du kan også sagens lave 2-3 portioner og sætte i køleskabet, så du har morgenmad klar til de næste dage.
Hvad kan man toppe overnight oats med kakao med?
Lidt ekstra skyr, friske bær eller andet efter smag. Jeg bruger gerne hindbær og blåbær.
Hvilken kakao skal jeg bruge?
Almindeligt kakaopulver uden tilsat sukker.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Print opskriften








Skriv et svar