Overnight oats med skyr og hindbær

Denne overnight oats med skyr og hindbær er blevet min faste morgenmad, når jeg gerne vil have noget mættende og proteinrigt, uden at skulle stå og lave noget om morgenen. Jeg rører det hele sammen aftenen før, sætter det på køl, og så er morgenmaden klar, når jeg vågner. Cremet, frisk og lige til at tage med på farten.Skyren gør dem både cremede og proteinrige, og de moste hindbær giver en dejlig syrlig friskhed og den flotteste lyserøde farve. Chiafrøene er med til at give en tykkere, mere fyldig konsistens, og samtidig bliver man virkelig godt mæt af dem. En portion lander på ca. 290 kcal og hele 20 gram protein, så det er en morgenmad, der holder dig mæt langt hen ad formiddagen.Det bedste ved overnight oats er, hvor nemme og hurtige de er at lave. Du kan nemt lave flere portioner ad gangen, variere med andre bær eller toppings, og de holder sig fint i køleskabet et par dage.
Næringsindhold pr. portion
Kalorier: ca. 290 kcalProtein: ca. 20 gDet gør dem til en rigtig god proteinrig morgenmad, både hvis du træner eller hvis du bare gerne vil holde dig mæt længe, eller bare vil starte dagen med noget nærende.Mine bedste tips til overnight oats
• Lad dem stå i køleskabet i mindst 4 timer. Havregrynene og chiafrøene skal have tid til at suge væsken, så du får den rette cremede og fyldige konsistens. Natten over er bedst.• Brug vaniljeskyr for smag og sødme. Vaniljeskyr giver både cremethed, protein og en naturlig sødme. Du kan også bruge naturel skyr og søde med lidt honning eller frisk frugt i stedet.• Lav flere portioner ad gangen. Overnight oats er perfekte til meal prep. Lav 2-3 glas på én gang, så har du morgenmad klar flere til flere dage.• Top først lige inden servering. Hvis du vil toppe med granola og nødder, så drys dem først på lige inden du skal spise morgenmaden - på den måde holder det sig bedst sprødt.• Juster konsistensen. Synes du din over night oats er blevet for tyk i konsistensen om morgenen, kan du røre en lille smule ekstra mælk i inden servering.Flere nemme og sunde opskrifter på morgenmad
Hvis du elsker nem og sund morgenmad, så prøv også mine opskrifter på:Sund morgenmadskage med skyr, havregryn og bærSunde bananvafler med havregrynMorgenmadsvafler - sunde vafler med havregryn og skyrProtein pandekager med banan, hytteost og havregryn
Forberedelse:
5 minutter
Tilberedning:
0 minutter
Tid i alt:
5 minutter
Ingredienser
Overnight oats med skyr og hindbær:
- 50 gram hindbær
- 35 gram havregryn
- 2 tsk chiafrø
- 100 gram vaniljeskyr
- 0,75 dl minimælk
- 1 tsk vaniljesukker
Fremgangsmåde
- Mos hindbærrene med en gaffel. Hvis du bruger frosne hindbær, skal de først have et kort opkog og derefter køle af.
- Kom havregryn, chiafrø, vaniljeskyr, minimælk, vaniljesukker og moste hindbær i en skål eller et glas.
- Rør det hele godt sammen, så ingredienserne bliver jævnt fordelt.
- Sæt låg på glasset/skålen og stil det på køl natten over, eller mindst 4 timer.
- Rør let rundt inden servering, og top eventuelt med friske hindbær, lidt granola eller hakkede mandler.
Spørgsmål & svar
Kan jeg bruge frosne hindbær?
Ja, frosne hindbær fungerer rigtig godt og gør, at du kan lave opskriften hele året rundt. Giv dem et kort opkog, så de bliver bløde og nemme at mose, og lad dem køle lidt af, inden du rører dem i.
Kan overnight oats laves i forvejen?
Hvor længe holder overnight oats sig?
De holder sig i køleskabet i op til 3 dage i et lufttæt glas. Rør let rundt inden servering, og tilsæt eventuelt lidt ekstra mælk, hvis grøden er blevet for tyk.
Ja, det er faktisk hele pointen. Overnight oats er lavet til at blive forberedt i forvejen, og de er perfekte til meal prep. Du kan lave 2-3 portioner ad gangen og opbevare dem i lufttætte glas i køleskabet i op til 3 dage.
Det gør dem til en genial løsning på travle morgener, hvor du bare kan tage et glas med ud ad døren. Vent med toppings som granola og nødder, til du skal spise, så de holder sig sprøde.
Kan jeg bruge en anden mælk?
Ja, du kan bruge alle slags mælk.
Kan jeg lave dem uden chiafrø?
Ja, det kan du godt, men chiafrøene giver en tykkere og mere fyldig konsistens og bidrager med fibre. Uden dem vil din overnight oats blive mere flydende. Hvis du undlader chiafrø kan du evt. tilsætte en smule mere havregryn.
Kan jeg bruge yoghurt i stedet for skyr?
Ja, det kan du sagtens, men skyr har et højere proteinindhold og en tykkere konsistens. Bruger du yoghurt, får du en mere flydende og lidt mindre proteinrig morgenmad.
Hvor meget protein er der i en portion? En portion indeholder ca. 20 gram protein og ca. 290 kalorier, hvilket gør dem til en god proteinrig morgenmad, der holder dig mæt.
Kan jeg tilføje sødme?
Vaniljeskyr og vaniljesukker giver allerede en naturlig sødme. Vil du have dem sødere, kan du tilføje honning, ahornsirup eller lidt mere frisk frugt.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Print opskriften








Skriv et svar