Sommer pastasalat

Sommer pastasalat er en enkel og frisk pastasalat med pasta, majs, cherrytomater, agurk og mozzarella. Den er nem at lave og fungerer godt som frokost, aftensmad og som tilbehør til grillmad.Pastaen koges efter anvisning på pakken og køles af, så den er klar til at blive blandet med de øvrige ingredienser. Majskolberne koges i letsaltet vand og de søde majs skæres derefter af kolben og vendes i pastasalaten. Cherrytomater, agurk og små mozzarella-kugler vendes også i, og frisk basilikum drysses over til sidst.Den cremede pestodressing røres sammen af grøn pesto, creme fraiche, mayonnaise og citronsaft. Den er mild, let syrlig og fyldig i smagen. Konsistensen er vildt cremet og super nem at røre i pastasalaten. Sommer pastasalat er en pastasalat med pesto, hvor ingredienserne er enkle, friske og friske. Den kan laves i god tid og opbevares på køl indtil servering, hvilket gør den oplagt til både hverdag og gæster.Som tilbehør til grillmad passer den godt sammen med både kød, kylling og grillede grøntsager. Den fungerer også fint som et let måltid i sig selv. Man kan evt. tilføje lidt stegt kylling og blande i, så den bliver mere mættende. Sommer pastasalat kan nemt varieres med andre grøntsager, alt efter hvad man har i køleskabet.
Trin-for-trin video til opskriften
Forberedelse:
10 minutter
Tilberedning:
20 minutter
Tid i alt:
30 minutter
Ingredienser
Sommer pastasalat:
- 300 gram pasta
- 2 majskolber
- 200 gram cherrytomater
- 150 gram agurk
- 150 gram små Mozarellakugler
- Frisk basilikum
Cremet pestodressing:
- 100 gram grøn pesto
- 3 spsk creme fraiche 18%
- 2 spsk mayonnaise
- 2 spsk citronsaft
Fremgangsmåde
Sommer pastasalat:
- Kog pastaen i vand efter pakkens anvisning. Du kan evt. skylle den færdigkogte pasta i koldt vand, så den køler hurtigere af.
- Kog majskolberne i letsaltet vand i ca. 10 minutter.
- Lad majskolben køle af og skær derefter majsene af kolben.
- Skær cherrytomater i halve eller kvarte (alt efter hvor store de er).
- Skær agurk i mindre tern.
Cremet pestodressing:
- Pisk alle ingredienser sammen i en skål indtil det er en cremet og ensartet dressing.
Samling:
- Kom alle ingredienserne til pastasalaten i en skål og vend dem sammen med pestodressingen.
- Server med frisk basilikum på toppen.
Spørgsmål & svar
Kan sommer pastasalat laves i forvejen?
Ja, sommer pastasalat kan sagtens laves flere timer før servering. Vent gerne med at komme frisk basilikum på toppen til lige inden servering.
Hvordan undgår man, at ens pastasalat bliver tør?
Hvis din pastasalat med pesto virker tør, kan det være fordi pastaen har suget meget af dressingen. Lav/gem evt. lidt ekstra pestodressing og vend i lige før servering. En smule olivenolie eller citronsaft kan også friske den op.
Kan denne sommer pastasalat serveres dagen efter?
Ja, den kan sagtens spises dagen efter. Opbevar den i en lufttæt beholder på køl. Smagen er stadig god, men grøntsager som agurk kan blive en smule bløde, så den er bedst frisklavet.
Hvad kan man servere til pastasalat med pesto?
Pastasalat med pesto passer rigtig godt som tilbehør til grillmad. Den kan serveres sammen med kylling, grillpølser eller fisk, men fungerer også som et let måltid i sig selv, især på varme dage.

Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Print opskriften








Skriv et svar