Antal: personer
En lækker og svampet citronmåne med masser af dejlig citronsmag! 😍🍋Som I ønskede på Instagram, så har jeg lavet en how to video på, hvordan man laver denne helt perfekte og svampede citronmåne. Den BEDSTE opskrift efter min mening!I KAN SE VIDEOEN HER
Udstyr til denne opskrift:
- Springform Ø20 cm (reklamelink)
Ingredienser:
Citronmåne:
- 150 gram smør (stuetempereret)
- 100 gram sukker
- 100 gram marcipan (revet)
- 1/2 vaniljestang (kornene)
- 3 æg
- 1,5 ciron (saft og fintrevet skal)
- 100 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 knsp salt
Glasur:
- Flormelis
- 1 citron (saften)
- Evt. lidt gul pastafarve
Pynt:
- Usaltede pistacienødder (reklamelink)
- Frysetørret hindbær (reklamelink)
- Rød skovsyre
Fremgangsmåde:
Citronmåne:
- Pisk smør, sukker, marcipan, vaniljekorn og fintrevet citronskal godt sammen.
- Tilsæt citronsaft og pisk det med.
- Tilsæt derefter æggene et efter et, mens du stadig pisker. Pisk rigtig godt mellem hvert æg, du tilsætter.
- Sigt hvedemel, bagepulver og salt i dejen og vend det sammen.
- Beklæd en springform (ca. Ø20 cm) med bagepapir i bunden og hæld dejen i.
- Bag kagen i ovnen ved 180 grader i ca. 35-40 minutter.
- Lad kagen køle af inden du kommer glasur og evt. pynt på.
Glasur:
- Kom citronsaft i en skål og rør flormelis (og evt. gul pastafarve) i indtil du har en tyk og fast glasur – den må endelig ikke være for tynd, så flyder den ud og løber ned over siderne.
- Fordel glasuren på kagen og pynt med hakkede pistacienødder, frysetørret hindbær og rød skovsyre.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!