Brownie snickerskugler med dadler

Brownie snickerskugler med dadler er en nem snack med smag af chokolade, peanutbutter og søde dadler. De kræver ingen bagning og kan hurtigt laves i en minihakker eller foodprocessor. De egner sig godt som en lille snack i hverdagen eller som noget hjemmelavet til kaffen, når du har gæster.Smagen minder om en blanding af brownie og snickers. Det skyldes kombinationen af kakao, peanutbutter og mørk chokolade, som giver et godt modspil til dadlernes naturlige sødme. Hvis du bruger peanutbutter med lidt salt, bliver smagen mere afbalanceret, og du får både det søde og det salte i hver bid.Til opskriften skal du bruge dadler, som først blødes op i kogende vand. Det gør dem nemmere at blende og giver en mere ensartet konsistens. Derefter drænes de for vand og blendes sammen med havregryn, kakaopulver, peanutbutter, lidt salt og lidt kogende vand indtil massen hænger sammen og er fast nok til at kunne formes.Når massen er klar, formes den til kugler i nogenlunde samme størrelse. Smelt derefter mørk chokolade, og tril kuglerne deri, så de bliver dækket hele vejen rundt. Brug en gaffel til at løfte dem op, så overskydende chokolade kan dryppe af. Inden chokoladen stivner, kan du drysse kuglerne med finthakkede peanuts eller lidt chokoladekrymmel, hvis du vil gøre dem ekstra fine.Sæt kuglerne i køleskabet, indtil chokoladen har sat sig. Det tager cirka 20 minutter. Når de er kolde og chokoladen har sat sig, er de klar til servering. De kan opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet i nogle dage og kan også sagtens fryses, hvis du vil lave en større portion.Du kan justere opskriften alt efter, hvad du har derhjemme, eller efter hvordan du gerne vil have smagen. Hvis du ønsker dem sødere, kan du tilsætte flere dadler. Du kan også bruge en mørkere chokolade for en mere intens smag eller tilføje lidt stærk kaffe til massen. Hvis du vil have ekstra struktur, kan du blande grofthakkede peanuts i dejen, og i stedet for at overtrække dem med chokolade, kan de også trilles i kokosmel.De her snickerskugler er en enkel og hurtig løsning, når du har lyst til noget sødt, men gerne vil undgå raffineret sukker. Kombinationen af havregryn, dadler og peanutbutter gør dem mættende og egnede som et lille mellemmåltid eller en snack i madpakken.Hvis du mangler en nem opskrift på sunde snickerskugler med chokolade og peanuts, er det her en god basisopskrift at starte med. De er nemme at lave, kræver få ingredienser og kan varieres på mange måder.
Trin-for-trin video til opskriften
Forberedelse:
30 minutter
Tilberedning:
0 minutter
Tid i alt:
30 minutter
Ingredienser
Brownie snickerskugler med dadler:
- 100 gram dadler
- 2 dl havregryn
- 4 spsk kakaopulver
- 1/2 tsk salt
- 3 spsk peanutbutter
- 1/2 dl kogende vand
- 175 gram mørk chokolade (hakket eller knapper)
Fremgangsmåde
- Fjern stenene fra dadlerne.
- Kom dadlerne i en skål og hæld kogende vand over.
- Lad dem trække i vandet i 5-10 minutter.
- Kom dadler, havregryn, kakaopulver, salt, peanutbutter og kogende vand i en minihakker/mini foodprocesser.
- Blend det hele sammen til en fast og ensartet masse.
- Tril dem til mundrette runde kugler og placer dem på et stykke bagepapir.
- Smelt chokoladen og tril kuglerne i chokoladen.
- Drys med finthakkede peanuts eller chokoladekrymmel.
- Sæt dem på køl indtil chokoladen har sat sig.
- Opbevar dem i en lufttæt beholder på køl.
Spørgsmål & svar
Hvor længe kan brownie snickerskugler holde sig?
Hjemmelavede snickerskugler med dadler kan holde sig i 4–5 dage i en lufttæt beholder i køleskabet. Du kan også fryse dem ned, hvis du vil lave en større portion på forhånd.
Kan man lave snickerskugler uden foodprocessor?
Det er nemmest at lave brownie kugler med dadler i en foodprocessor eller minihakker, men det kan også lade sig gøre med en god stavblender. Sørg for at bløde dadlerne godt op først.
Er snickerskugler med dadler sunde?
Sammenlignet med klassiske snacks uden næring er disse sunde snickerskugler et bedre alternativ. De indeholder dadler, havregryn og peanutbutter, som giver både mæthed og energi uden raffineret sukker.
Kan man bruge andet end peanutbutter i opskriften?
Ja, du kan erstatte peanutbutter med andre nøddesmør som mandelsmør eller cashewsmør, hvis du ønsker en anden smag. Det ændrer lidt på smagen, men giver stadig lækre hjemmelavede snickerskugler.
Hvilken chokolade er bedst til overtræk?
Til denne snickerskugler opskrift anbefales mørk chokolade (min. 55 % kakao), da den passer godt sammen med de søde dadler. Hvis du ønsker dem sødere, kan du også bruge mælkechokolade.

Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Print opskriften








Skriv et svar