Antal: personer
En super skøn og svampet bedstefars skæg kage med smag af hindbær og sprød marengs.
Udstyr til denne opskrift:
- Bradepande (Ca. 30x22 cm) (reklamelink)
Ingredienser:
Kagedej:
- 100 gram smør
- 4 æg
- 150 gram sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 150 gram revet marcipan
- 2 dl mælk
- 330 gram hvedemel
- 2 tsk bagepulver
Marengs:
- 4 æggehvider
- 200 gram sukker
Derudover:
- 1 glas hindbærmarmelade (400 gram)
Fremgangsmåde:
Kagedej:
- Smelt smørret og sæt det til side indtil du skal bruge det.
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt.
- Tilsæt revet marcipan.
- Tilsæt hvedemel og bagepulver sammen med mælk. Pisk det godt sammen på laveste hastighed.
- Pisk til sidst det smeltede smør med.
- Beklæd en bradepande med bagepapir og fordel dejen deri.
- Bag kagen ved 200 grader i ca. 25 minutter.
- Imens kagen er i ovnen laves marengsen.
Marengs:
- Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkeret lidt efter lidt, imens der stadig piskes.
Samling:
- Tag kagen ud af ovnen og fordel hindbærmarmeladen ovenpå kagen.
- Herefter fordeles marengsen på kagen. Bland evt. lidt af hindbærmarmeladen i det øverste lag af marengsen, så den får et fint lyserødt farvespil.
- Sæt kagen ind i ovnen igen og lad den bage videre i ca. 10-14 minutter indtil marengsen er let gylden.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!