Antal: personer
Citronfromage er en helt vildt fantastisk og frisk dessert, som virkelig er god efter nærmest alle hovedretter, da den er let og luftig.Denne opskrift er både syrlig og sød på samme tid – og så er den super lækker og luftig.
Udstyr til denne opskrift:
- 10 glas
- Sprøjteposer (reklamelink)
Ingredienser:
Citronfromage:
- 4 blade husblas
- 1 vaniljestang (kornene)
- 100 gram flormelis
- 6 æggeblommer
- 2 citroner (både fintrevet skal og saften)
- 4 dl piskefløde
- 3 æggehvider
Pynt:
- 3 dl piskefløde (pisket til flødeskum)
- Usaltede pistacienødder (reklamelink)
- Fintrevet citronskal
Fremgangsmåde:
Citronfromage:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Pisk vaniljekorn, flormelis og æggeblommer til en tyk, lys og luftig æggesnaps.
- Pisk halvdelen af den fintrevne citronskal med – gem resten til pynt.
- Kom citronsaften i en lille kasserolle, sammen med husblas, og varm det forsigtigt op indtil husblassen er smeltet. Fjern derefter gryden fra varmen.
- Hæld fløden i en skål og pisk den til en let skum.
- I en anden skål piskes æggehviderne stive.
- Pisk citronblandingen sammen med æggesnapsen.
- Vend det derefter sammen med den letpiskede fløde.
- Til sidst vendes de stiftpiskede æggehvider i.
- Kom citronfromagen i en sprøjtepose og fordel den i små glas.
- Sæt dem på køl til de har sat sig.
Pynt:
- Når citronfromagen har sat sig, pyntes den med flødeskum, hakket pistacie og resten af den fintrevne citronskal.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Skriv et svar