Kiwi cheesecake - lækker og frisk cheesecake opskrift

Denne kiwi cheesecake er både frisk og flot med sin klare grønne farve fra kiwi geléen og de friske kiwiskiver langs kanten. Kagen består af en sprød kiksebund, en blød og cremet ostecreme og afsluttes med et lag smagfuld kiwi gelé, der giver den helt perfekte balance mellem sødme og friskhed.Denne cheesecake opskrift er nem at lave og kræver ikke meget pynt – den ser fantastisk ud med de naturlige farver fra kiwien. Hvis du leder efter en cheesecake opskrift, der skiller sig ud, eller en flot cheesecake med kiwi, er denne et godt valg.
Forberedelse:
Tilberedning:
Tid i alt:
Udstyr til opskriften:
- Springform Ø18 cm (reklamelink)
- Kageplast (reklamelink)
Ingredienser
Kiksebund:
- 175 gram Digestive kiks
- 15 gram sukker
- 85 gram smør (smeltet)
- 2 kiwi (til at placere rundt i kanten)
Ostecreme:
- 7 blade husblas
- 1 citron (saften)
- 200 gram sukker
- 1 vaniljestang (kornene)
- 300 gram flødeost naturel
- 4 dl piskefløde
Kiwi gelé:
- 3 blade husblas
- 3 kiwi
- 1,5 dl vand
- 50 gram flormelis
- Evt. lidt lysegrøn pastafarve
Fremgangsmåde
Kiksebund:
- Knus Digestive kiksene helt fint sammen med sukker.
- Tilsæt det smeltede smør og bland det godt rundt.
- Beklæd en 18 cm springform med kageplast.
- Hæld kikseblandingen ned i springformen og pres det godt og jævnt ud med f.eks. bunden af et glas.
- Skræl din kiwi og skær halve kiwi stykker ud. Pres dem helt tæt mod din bageplast hele vejen rundt.
- Sæt bunden på køl mens du laver ostecremen.
Ostecreme:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Citronsaft kommes i en kasserolle og varmes op lige til kogepunktet.
- Tilsæt husblas og rør det ud deri. Tag gryden af varmen og lad den stå til du skal bruge den.
- Flødeost, sukker og vaniljekorn piskes sammen i en skål.
- I en anden skål piskes fløden til en let skum.
- Tilsæt nu den lillefingervarme citronsaft til flødeosteblandingen og pisk det hurtigt sammen.
- Tilføj derefter flødeosteblandingen til flødeskummet og vend det hurtigt, men forsigtigt sammen.
- Fordel ostecremen ovenpå kiksebunden. Sørg for at overfladen er så lige og plan som muligt.
- Sæt cheesecaken på køl indtil ostecremen har sat sig.
Kiwi gelé:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Skræl kiwierne og skær dem i små tern.
- Kom kiwi i en gryde med vand og flormelis.
- Kog kiwierne godt ud og giv dem til sidst en kort tur med stavblenderen.
- Tilsæt evt. en smule grøn pastafarve.
- Tilsæt din husblas og rør det godt ud.
- Lad kiwi geleen køle ned til stuetemperatur før du hælder det over din cheesecake.
- Sæt cheesecaken på køl indtil den har sat sig.
- Når cheesecaken har sat sig fjernes springform og kageplast. Flyt kagen over på fad og server.
Spørgsmål & svar
Hvordan undgår jeg, at min kiwi cheesecake bliver for blød?
Sørg for, at ostecremen får tid nok til at sætte sig i køleskabet, gerne mindst 4-6 timer eller natten over. Derudover er det vigtigt at følge opskriften nøje og bruge den rette mængde husblas.
Kan jeg lave kiwi cheesecake dagen før servering?
Ja, du kan sagtens lave denne frisk cheesecake dagen før så den kan sætte sig i køleskabet natten over.
Kan jeg lave cheesecake med kiwi uden husblas?
Nej, det kan du ikke. Denne cheesecake opskrift kræver husblas for at den ikke flyder ud.
Denne cheesecake opskrift er et skønt valg, hvis du vil prøve en anderledes og dekorativ cheesecake med kiwi, der både er flot og meget smagfuld.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!