Snickers cheesecake - cheesecake med karamel og peanuts

En helt igennem fantastisk og cremet Snickers cheesecake med den skønneste smag af peanuts, karamel og chokolade! Denne cheesecake er perfekt til dig, der elsker en kombination af sødt, salt og cremet.Kagen består af en bund lavet på kakaokiks og peanuts, som giver en dejlig sprød tekstur og en let saltet smag. Ovenpå er der en silkeblød ostecreme, og så toppes kagen med en karamelsauce og masser af Snickersstykker. Resultatet er en snickers cheesecake, der både er flot at servere og virkelig lækker at spise.Denne opskrift på cheesecake med karamel og Snickers er nem at følge, og du kan lave den i god tid, da den skal stå på køl og sætte sig. Det gør den til en ideel dessert til særlige anledninger eller bare når du vil forkæle dig selv og dine gæster med en snickers kage, der helt sikkert bliver et hit.Hvis du leder efter en snickers cheesecake opskrift, der både er fyldt med smag og nem at lave, så er denne et oplagt valg. Kombinationen af kiksebund, ostecreme og topping med karamel og Snickers gør den virkelig lækker og smagfuld.
Forberedelse:
Tilberedning:
Tid i alt:
Udstyr til opskriften:
- Springform Ø18 cm (reklamelink)
- Kageplast (reklamelink)
Ingredienser
Kakao kiksebund:
- 140 gram Digestive kiks
- 50 gram peanuts
- 15 gram sukker
- 100 gram smør (stuetempereret)
- 2 spsk kakaopulver
Ostecreme:
- 5 blade husblas
- 1/2 citron (saften)
- 125 gram sukker
- 1/2 vaniljestang (kornene)
- 200 gram flødeost naturel
- 3 dl piskefløde
Topping:
- 150 gram Snickers
- Karamel sauce
Fremgangsmåde
Kakao kiksebund:
- Blend peanuts i en minihakker.
- Knus digestive kiksene sammen med sukker til helt fine krummer.
- Bland peanuts og digestive kiks sammen i en skål.
- Tilsæt det smeltede smør og kakaopulver.
- Bland det sammen til en ensartet masse.
- Beklæd en 18 cm springform med bageplast.
- Hæld kikseblandingen ned i springformen og pres det godt og jævnt ud med f.eks. bunden af et glas eller en ske.
- Sæt den i køleskabet mens du laver ostecremen.
Ostecreme:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Varm citronsaft op til kogepunktet.
- Tilsæt husblas og rør det ud deri. Tag gryden af varmen og lad den stå til du skal bruge den.
- Pisk flødeost, sukker og vaniljekorn sammen i en skål.
- I en anden skål piskes fløden til flødeskum.
- Tilsæt den lillefingervarme citronsaft til flødeosteblandingen og pisk det hurtigt sammen.
- Tilføj derefter flødeosteblandingen til flødeskummet og vend det hurtigt, men forsigtigt sammen.
- Fordel ostecremen ovenpå kiksebunden. Sørg for at overfladen er så lige og plan som muligt.
- Sæt den på køl indtil den har sat sig.
Topping:
- Befri cheesecaken fra springform og bageplast.
- Skær Snickers i små stykker og kom dem på toppen af kagen sammen med karamel sauce.
- OBS: Bruger du karamelsauce fra Odense marcipan/Dr. Oetker, så kom den først på lige inden kagen skal serveres, da den er ret flydende.
Spørgsmål & svar
Kan jeg lave min Snickers cheesecake dagen før?
Ja! Snickers cheesecake har godt af at stå på køl i mindst 6 timer – gerne natten over. Det giver ostecremen tid til at sætte sig.
Kan jeg bruge en anden type kiks til bunden?
Ja, hvis du ikke har kakaokiks, kan du bruge digestive eller vaniljekiks i stedet. Vil du bevare chokoladesmagen, kan du tilsætte lidt kakao til kikseblandingen.
Kan jeg lave Snickers cheesecake uden peanuts?
Ja, hvis du ikke ønsker peanuts i kagen, kan du evt. bruge hasselnødder i stedet eller helt udelade dem. Du får stadig en lækker cheesecake opskrift med chokolade og karamel.
Kan jeg fryse Snickers cheesecake?
Ja! En nem cheesecake som denne kan fryses uden problemer. Pak den godt ind, og lad den tø langsomt op i køleskabet inden servering. Vent med at tilføje Snickers og karamelsauce, til den er helt optøet.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Skriv et svar