• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
Mettes Madmagi 183x57
Menu
  • Kage & Dessert
    • Lagkager
    • Skærekager
    • Desserter
    • Cheesecake
    • Portionsanrettede desserter
    • Cookies og småkager
    • Cupcakes og muffins
    • Moussekager
    • Glaze kager
    • Flødeboller
    • Tærter
    • Chokolade
    • Is
    • Juleopskrifter
    • Fastelavn
    • Nytårskager og desserter
    • Påskekager og -desserter
  • Brød og boller
    • Boller
    • Brød
    • Rugbrød
  • Mad
    • Aftensmad
    • Frokost
    • Morgenmad
    • Madpakke idéer
    • Baby- og børnemad
    • Salater
    • Forretter
    • Appetizers
    • Tilbehør
    • Snacks
  • Om mig / Kontakt
  • Kage & Dessert
    • Lagkager
    • Skærekager
    • Desserter
    • Cheesecake
    • Portionsanrettede desserter
    • Cookies og småkager
    • Cupcakes og muffins
    • Moussekager
    • Glaze kager
    • Flødeboller
    • Tærter
    • Chokolade
    • Is
    • Juleopskrifter
    • Fastelavn
    • Nytårskager og desserter
    • Påskekager og -desserter
  • Brød og boller
    • Boller
    • Brød
    • Rugbrød
  • Mad
    • Aftensmad
    • Frokost
    • Morgenmad
    • Madpakke idéer
    • Baby- og børnemad
    • Salater
    • Forretter
    • Appetizers
    • Tilbehør
    • Snacks
  • Om mig / Kontakt

Moussekage med hindbær, vanilje og pistacie

14. september 2019

Moussekage med hindbær, vanilje og pistacie

Home » Moussekager » Moussekage med hindbær, vanilje og pistacie

Moussekage med hindbær, vanilje og pistacie

Moussekage med hindbær, vanilje og pistacie
Denne moussekage med hindbær, vanilje og pistacie er simpelthen en drøm! Den består af en lækker pistaciebund, et friskt hindbærindlæg og en cremet vaniljemousse, der sammen skaber en harmonisk og frisk smagsoplevelse. Kagen er støbt i en silikoneform, hvilket giver den et flot, knivskarpt udseende og tydelige lag, der giver den et super flot look.
Moussekagen kræver lidt tålmodighed, da de enkelte elementer skal fryses, før man kan gå videre. Det betyder dog ikke, at det er svært – det handler blot om at planlægge lidt i forvejen. Det er virkelig en skøn kage, der med garanti vil imponere alle dine gæster.
Hvis du har lyst til at prøve en moussekage opskrift, der kombinerer den friske smag af hindbær, vanilje og pistacie, så er denne moussekage med hindbær og pistacie et perfekt valg.
Ved at bruge en silikoneform til at støbe kagen i, får du et super skarpt og smukt resultat.
Så hvis du er klar på at lave en moussekage med indlæg, der både er smuk og lækker, kan denne opskrift være noget for dig. Det er den perfekte dessert til en særlig anledning – eller når du bare vil forkæle dig selv og dine nærmeste med noget ekstraordinært.
Ingen vurderinger endnu
Forberedelse:
Tilberedning:
Tid i alt:
(undgå sort skærm)
12 personer

Udstyr til opskriften:

  • Silikoneform (Ø16 cm) (reklamelink)
  • Silikoneform Ø18 cm (reklamelink)
  • SIlikoneform Ø20 cm (reklamelink)
  • Springform (Ø16 cm) (reklamelink)

Ingredienser
  

Hindbærindlæg:

  • 2 blade husblas
  • 150 gram frosne hindbær
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 3 spsk sukker

Pistaciebund:

  • 2 æggehvider
  • 1/2 dl sukker
  • 100 gram usaltede pistacienødder (reklamelink)
  • 1 knsp salt
  • 1 tsk hvedemel

Vaniljemousse:

  • 2 blade husblas
  • 1/2 vaniljestang (kornene)
  • 50 gram sukker
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 dl piskefløde
  • 1/2 dl yoghurt naturel

Hindbærmousse:

  • 2,5 blade husblas
  • 130 gram frosne hindbær
  • 80 gram sukker
  • 2 spsk citronsaft
  • 1/2 vaniljestang (kornene)
  • 3 dl piskefløde

Fremgangsmåde
 

Hindbærindlæg:

  • Læg husblas i blød i koldt vand.
  • Kom hindbær, citronsaft, vaniljesukker og sukker i en kasserolle. Varm det op til kogepunktet.
  • Tilsæt husblas og rør til det er helt opløst.
  • Kom hindbærkompotten ned i en rund silikoneform (Ø16 cm) og kom den på frys til den er helt gennemfrossen.

Pistaciebund:

  • Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukker lidt ad gangen. Pisk massen til en tyk og sej marengs.
  • Blend pistacienødderne helt fint i en minihakker.
  • Vend pistacienødder, salt og mel i marengsen.
  • Kom dejen i en springform (Ø16 cm) beklædt med bagepapir i bunden.
  • Bag bunden ved 180 grader i ca. 18-20 minutter.
  • Lad bunden køle helt af inden du befrier den fra formen.

Vaniljemousse:

  • Læg husblas i blød i koldt vand.
  • Kom vaniljekorn, sukker og citronsaft i en kasserolle og kog det til sukkeret er opløst.
  • Rør husblas ud i citronlagen.
  • Pisk fløden til en let skum.
  • Rør yoghurt i citronlagen og vend det derefter sammen med flødeskummet.
  • Befri dit frosne hindbærindlæg fra silikoneformen.
  • Placer dit frosne hindbær indlæg i midten af en rund silikoneform (Ø18 cm). Pres den lidt ned så den ligger helt tæt ved formens bund.
  • Hæld vaniljemoussen over hindbærindlægget.
  • Sæt de i fryseren til den er helt gennemfrossen

Hindbærmousse:

  • Læg husblas i blød i koldt vand.
  • Kom hindbær, sukker, citronsaft og vanilje i en kasserolle og varm det op til hindbærrene er kogt ud.
  • Sigt hindbærmassen – det er kun saften du skal bruge.
  • Vrid husblas for vand og kom det ned i den varme hindbærsaft.
  • Pisk fløden til en let skum.
  • Tilsæt 1/3 flødeskum ned i den lune hindbærsaft og rør det sammen.
  • Kom derefter hindbærsaften over i flødeskummet og vend det forsigtigt sammen.

Samling:

  • Befri det frosne indlæg med hindbær og vaniljemousse fra formen.
  • Placer indlægget i midten af en rund silikoneform (Ø20 cm). Hindbærindlægget skal vende nedad. Pres forsigtigt på det, så du er sikker på den er presset helt tæt mod formens bund.
  • Hæld derefter din hindbærmousse over indlægget.
  • Pres forsigtigt pistaciebunden ned i hindbærmoussen til den er skjult og flugter med moussens overflade.
  • Sæt kagen i fryseren til den er helt frossen.
  • Når kagen er gennemfrossen befries den fra silikoneformen og placeres på det fad kagen skal serveres på. Lad kagen tø op i køleskabet i 4 timer og pynt den med rød skovsyre.

Spørgsmål & svar

Er det svært at lave denne moussekage med indlæg?
Det kræver lidt planlægning, men det er ikke svært. Når du følger opskriften trin for trin og sørger for at fryse de enkelte lag undervejs, bliver det meget nemmere at samle kagen. En moussekage opskrift kræver lidt tålmodighed, men resultatet er det hele værd!
Hvorfor skal moussekagen støbes i en silikoneform?
En silikoneform gør det lettere at få en flot og skarp moussekage med tydelige lag. Når kagen er frossen, kan den nemt tages ud af formen uden at miste sin form. Det giver et professionelt og skarpt look.
Hvordan opbevarer jeg denne moussekage med hindbær, vanilje og pistacie?
Moussekagen skal opbevares i fryseren, indtil den skal serveres. Tag den ud og lad den tø langsomt op i køleskabet i mindst 4-6 timer før servering.
Kan jeg lave moussekagen i forvejen?
Ja! En moussekage med indlæg er perfekt at lave i god tid, da den kan fryses i flere dage eller endda uger. Det gør den ideel til festlige anledninger, hvor du vil forberede desserten på forhånd.
Kan jeg bruge en anden bund end pistaciebund?
Ja, du kan eksperimentere med andre nøddebunde som mandel- eller hasselnøddebunde. En klassisk browniebund passer også godt sammen med både hindbærmousse og vaniljemousse.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Print opskriften

FLERE GODE OPSKRIFTER:

Glaze kage med hindbær og chokoladeGlaze kage med hindbær og chokolade Moussekage a la gammeldags æblekageMoussekage a la gammeldags æblekage Moussekage med karamel og cookie - skøn glaze kageMoussekage med karamel og cookie – skøn glaze kage Mousse kage med hvid chokolade, karamel og hindbærMousse kage med hvid chokolade, karamel og hindbær Chokolade lagkage med hindbærChokolade lagkage med hindbær Fragilité lagkage med hindbærFragilité lagkage med hindbær Små moussekager med mælkechokolade, passionsfrugt og sprød marcipanbundSmå moussekager med mælkechokolade, passionsfrugt og sprød marcipanbund Twix kage - opskrift på kage med brownie, karamel og kiksTwix kage – opskrift på kage med brownie, karamel og kiks

Filed Under: Moussekager, Nytårskager og desserter

Previous Post: « Svampet gulerodskage med ostecreme
Next Post: Fragilité lagkage med hindbær »

Cookie- og privatlivspolitik

Sociale medier

Facebook Instagram Pinterest

Vurdering af opskriften

Your vote:




A rating is required
A name is required
An email is required