Chokolade lagkage med hindbær

Denne chokolade lagkage er en af mine absolutte favoritter, når der skal en rigtig festkage på bordet. Den er lavet med svampede Black Magic lagkagebunde, en frisk hindbærmousse og et cremet lag chokoladeganache, der binder det hele sammen. Resultatet er en lagkage, der både er dyb i chokoladesmagen og alligevel frisk nok til ikke at blive for tung.Jeg har lavet den her chokoladelagkage utallige gange til fødselsdage og gæster, og den er et hit hver eneste gang. Den ser imponerende ud, men er faktisk ret ligetil - du behøves ikke være ekspert i at bage for at få den til at lykkes.
Derfor vil du elske denne chokolade lagkage
• Black Magic bundene er ekstremt svampede og fugtige takket være kaffe i dejen• Hindbærmoussen giver friskhed og smager fantastisk sammen med chokoladen• Chokoladeganachen er luftig og cremet• Kan laves dagen før - den er faktisk bedst dagen efter• Perfekt festkage til fødselsdag, gæster eller en weekend, hvor der skal forkælesTips til den bedste chokolade lagkage
• Lad bundene køle HELT af, inden du deler dem. Varme bunde smuldrer, når du skærer dem i lag• Brug kageplast rundt om kagen, når du samler den. Det holder moussen på plads og giver pæne og lige sider• Si hindbærkernerne fra i moussen - det giver en glat og cremet mousse• Pisk ganachen luftig efter den er kølet af, så den bliver dejlig cremet• Saml kagen dagen før, så moussen når at sætte sig ordentligt i køleskabetOpbevaring og holdbarhed
Køleskab: Opbevar lagkagen i køleskabet i op til 2-3 dageServering: Tag den ud af køleskabet ca. 20-30 minutter før servering, så moussen ikke er iskoldFrysning: Lagkagen kan sagtens fryses. Frys den gerne i stykker, så du nemt kan tage et enkelt op ad gangen. Lad den tø op i køleskabet.
Forberedelse:
1 time
Tilberedning:
45 minutter
Tid i alt:
1 time 45 minutter
Udstyr til opskriften:
- Springform (Ø24 cm) (reklamelink)
- Kageplast (reklamelink)
- Sprøjteposer (reklamelink)
- Stjernetyl (reklamelink)
Ingredienser
Black Magic kage:
- 4,5 dl hvedemel
- 5 dl sukker
- 2 dl kakaopulver
- 2 tsk natron
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- 2 æg
- 2,5 dl kaffe
- 2,5 dl mælk
- 1,25 dl raps- eller solsikkeolie
Hindbærmousse:
- 4 blade husblas
- 250 gram frosne hindbær
- 1 dl sukker
- 1/2 vaniljestang (kornene)
- 6 dl piskefløde
Chokoladeganache:
- 1 blade husblas
- 150 gram mørk chokolade (knapper eller hakket)
- 2,5 dl piskefløde
Pynt:
- Friske hindbær
- 2 dl piskefløde (pisket til flødeskum)
- Frysetørret hindbær (reklamelink)
Fremgangsmåde
Black Magic kage:
- Forvarm ovnen til 175 grader (almindelig ovn).
- Beklæd bunden af en springform (Ø24 cm) med bagepapir.
- Kom alle ingredienser i en skål og pisk til en ensartet masse.
- Hæld dejen i springformen og bag kagen i ca. 45 minutter ved 175 grader.
- Lad kagen køle helt af inden du deler den i lagkagebunde.
Hindbærmousse:
- Læg husblas i blød i koldt vand i 5-10 minutter.
- Kog hindbær, sukker og vaniljekorn i en lille gryde ved middel varme i ca. 5-10 minutter, til hindbærrene er helt møre.
- Vrid husblassen fri for vand og rør den ud i den varme hindbærmasse, til den er helt opløst.
- Hæld massen gennem en si og pres saften igennem, så alle kerner sigtes fra. Du skal kun bruge den klare saft.
- Lad saften køle af til stuetemperatur.
- Pisk fløden til en let skum.
- Rør 1/3 af flødeskummet sammen med hindbærsaften først, og vend derefter forsigtigt resten af flødeskummet i, til moussen er ensartet og luftig.
Samling:
- Del chokoladekagen i 3 lige store lagkagebunde.
- For en springform (Ø24 cm) med bageplast og læg en chokoladebund i bunden.
- Fordel halvdelen af hindbærmoussen ovenpå bunden.
- Læg endnu en bund på, og fordel resten af moussen.
- Afslut med den sidste bund øverst.
- Sæt kagen på køl i mindst 3-4 timer, gerne natten over, så moussen sætter sig helt.
Chokoladeganache og pynt:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Varm fløden op (den må ikke koge)
- Vrid husblassen fri for vand og rør den i den varme fløde.
- Kom mørk chokolade i en skål.
- Hæld den varme fløde over chokoladen og rør indtil du har en glat og ensartet masse.
- Læg husholdningsfilm helt ned til overfladen af ganachen og sæt den på køl i ca. 3 timer eller natten over.
- Pisk den kolde ganache luftig med en elpisker. Vær opmærksom: Pisk kun til den er let og cremet - pisker du for længe, kan den skille og blive grynet.
- Befri lagkagen fra springform og kageplast og smør kagen rustikt op med chokolade ganachen.
- Pisk fløden til flødeskum og kom det i en sprøjtepose med stjernetyl i enden.
- Pynt med flødeskumsrosetter, friske hindbær og lidt frysetørret hindbær.
Spørgsmål & svar
Kan jeg bage chokolade lagkagen dagen før?
Ja. Saml lagkagen og lad den sætte sig i køleskabet natten over. Vent med flødeskum og friske hindbær til dagen den skal serveres.
Kan jeg smage kaffen i kagen?
Nej, kaffen smager man ikke direkte. Den bruges kun til at forstærke og uddybe chokoladesmagen i bundene.Kan jeg bruge friske hindbær i moussen?
Ja, men frosne hindbær fungerer lige så godt og er billigere uden for sæson. Du sier alligevel kernerne fra og bruger kun saften.Hvor mange personer rækker lagkagen til?
Opskriften er beregnet til ca. 12 personer i en Ø24 cm springform. Til færre kan du halvere opskriften og bruge en mindre form.Hvordan får jeg pæne, lige lag?
Brug kageplast rundt om kagen, når du samler den i springformen. Det holder moussen på plads og giver lige, flotte sider. Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Print opskriften








Hej Mette. Kan bundene mon laves dagen i forvejen uden at blive tørre? Mvh Sofie
Hej Sofie. Det kan du godt. Bare sørg for at pakke dem i poser 🙂
God søndag
Hej Mette, hvor mange personer vil du tro at der er til?
Hvor meget kan forberedes dagen inden?
Hej Pernille
Den rækker nok til ca. 10-12 personer 😊
Og du kan sagtens lave hele kagen dagen før og evt. så først komme hindbær på, på dagen 😊
Mvh. Mette
Halløjsa, kan denne her chokoladeganache laves 2 dage i forvejen, og så blot piskes på inden påsmøring? 🙂
Hej Josepfinw – cremen “stivner” lidt når den kommer på køl, så det vil jeg ikke anbefale 😊
Hej hvor mange bunde lavede du?
Hej Sissel
Kun en enkelt 🙂
Smager mega lækkert!