Svampet gulerodskage med ostecreme

Den skønneste, mest svampede og lækre gulerodskage med varme krydderier og en fantastisk ostecreme! Denne kage slår bare aldrig fejl og er altid et hit!Denne gulerodskage er enkel at lave og fyldt med smag fra kanel, ingefær og andre varme krydderier, der passer perfekt sammen med den cremede flødeostecreme på toppen. Kombinationen af den saftige bund og den cremede frosting gør kagen uimodståelig. Hvis du leder efter en gulerodskage opskrift, der altid bliver svampet og lækker, så er denne værd at prøve.Du får her en gulerodskage med frosting, der holder sig saftig i flere dage, og som smager mindst lige så godt dagen efter.Så hvis du drømmer om en gulerodskage med flødeostecreme, der både er nem at lave og proppet med smag, er denne opskrift lige noget for dig.
Forberedelse:
Tilberedning:
Tid i alt:
Udstyr til opskriften:
- Springform Ø18 cm (reklamelink)
- Sprøjteposer (reklamelink)
- Stjernetyl (reklamelink)
Ingredienser
Gulerodskage:
- 2 æg
- 200 gram brun farin
- 1 dl raps- eller solsikkeolie
- 200 gram gulerødder
- 150 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1/2 tsk stødt kanel
- 1/2 tsk stødt nellike
- 1/2 tsk stødt ingefær
- 1/2 tsk salt
Ostecreme:
- 200 gram flødeost naturel
- 150 gram flormelis
- 100 gram smør (stuetempereret)
Fremgangsmåde
Gulerodskage:
- Pisk æg og brun farin sammen til det er lyst og har en tyk og luftig konsistens.
- Tilsæt olien lidt ad gangen mens der stadig piskes.
- Tilsæt mel, bagepulver, kanel, nellike, ingefær og salt. Vend det godt sammen til en ensartet dej.
- Hak gulerødderne fint i en minihakker og vend dem i dejen.
- Bag kagen i en springform (Ø18 cm) ved 170 grader i ca. 45-50 minutter.
Ostecreme:
- Pisk smør hvidt og luftigt.
- Tilsæt flormelis og pisk det godt sammen.
- Tilsæt derefter flødeost og pisk på laveste hastighed kun indtil cremen er ensartet.
- Kom frostingen i en sprøjtepose med stjernetyl og sprøjt det på toppen af din gulerodskage.
- Pynt evt. med rød skovsyre eller krymmel.
Spørgsmål & svar
Hvordan får jeg en ekstra svampet gulerodskage?
En gulerodskage med olie er nøglen til en ekstra svampet kage. Olien holder kagen fugtig i flere dage, og sammen med de revne gulerødder giver det en perfekt konsistens uden at kagen bliver tung.
Hvor længe kan gulerodskage med frosting holde sig?
Gulerodskage med ostecreme holder sig lækker i 3-4 dage, hvis den opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet. Tag den gerne ud 10-15 minutter før servering, så frostingen bliver blød og cremet.
Kan jeg fryse gulerodskage?
Ja! En gulerodskage med olie egner sig godt til frysning. Den kan fryses både med og uden ostecreme.
Kan jeg bruge en anden frosting end ostecreme?
Ja, hvis du ikke er vild med flødeostecreme, kan du prøve en klassisk smørcreme, en mascarponecreme eller en almindelig glasur med lidt citron, der også passer godt til gulerodskagens krydrede smag.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Skriv et svar