• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
Mettes Madmagi logo
Menu
  • Kage & Dessert
    • Bradepandekager
    • Desserter
    • Lagkager
    • Cheesecake
    • Skærekager
    • Portionsanrettede desserter
    • Cookies og småkager
    • Cupcakes og muffins
    • Moussekager
    • Glaze kager
    • Flødeboller
    • Tærter
    • Chokolade
    • Is
    • Julekager og desserter
      • Nytårskager og desserter
  • Brød og boller
    • Boller
    • Brød
    • Rugbrød
  • Mad
    • Aftensmad
    • Frokost
    • Morgenmad
    • Madpakke idéer
    • Baby- og børnemad
    • Salater
    • Forretter
    • Appetizers
    • Tilbehør
    • Snacks
    • Julemad
  • Drikke
  • Om mig / Kontakt
  • Kage & Dessert
    • Bradepandekager
    • Desserter
    • Lagkager
    • Cheesecake
    • Skærekager
    • Portionsanrettede desserter
    • Cookies og småkager
    • Cupcakes og muffins
    • Moussekager
    • Glaze kager
    • Flødeboller
    • Tærter
    • Chokolade
    • Is
    • Julekager og desserter
      • Nytårskager og desserter
  • Brød og boller
    • Boller
    • Brød
    • Rugbrød
  • Mad
    • Aftensmad
    • Frokost
    • Morgenmad
    • Madpakke idéer
    • Baby- og børnemad
    • Salater
    • Forretter
    • Appetizers
    • Tilbehør
    • Snacks
    • Julemad
  • Drikke
  • Om mig / Kontakt

5. oktober 2026 Skriv kommentar

Forside » Halloween » Halloween brownies

Halloween brownies

Halloween brownies med gravsten af vaniljevafler med RIP skrevet i chokolade, kiksejord og hindbærmarmelade som blod
Indeholder reklame for Fynbo Foods
Halloween brownies er den nemmeste måde at lave en uhyggelig kage på, hvis du ikke har lyst til at bruge hele dagen i køkkenet. Selve kagen er en helt klassisk og fudgy brownie, og så er det pynten, der gør det sjovt. Vaniljevafler bliver til gravsten med RIP skrevet i chokolade, knuste kakaokiks bliver til jord, og hindbærmarmelade siver ned over gravstedet som blod.
Jeg lavede dem første gang til en Halloween fest, og de forsvandt hurtigere end alt andet på bordet. Børnene syntes, det var vildt sjovt med gravstenene, og de voksne gik mere efter selve brownien, som er tæt, saftig og fuld af chokoladesmag.
Det gode ved opskriften er, at du ikke skal kunne noget særligt for at få dem til at se flotte ud. Gravstenene er bare vafler, der er skåret til, og det med at skrive RIP med chokolade behøver ikke være perfekt. Lidt skæve bogstaver passer faktisk ret godt til en kirkegård.
 

Mine bedste tips

• Overbag ikke brownien. Brownien skal være let fugtig i midten, når den kommer ud af ovnen. Tjek den ved at stikke en lille, skarp kniv ned i midten af kagen. Der skal helst sidde fugtige krummer på kniven, men ikke flydende dej. Bager den for længe, bliver den tør i stedet for fudgy.
• Lad brownien køle helt af. En lun brownie er svær at skære pænt, og gravstenene vil ikke stå fast. Så vent med at skære den ud indtil den er helt kølet af og har sat sig. Det er faktisk en fordel at bage den dagen før og så opbevare den i en lufttæt beholder eller pose ved stuetemperatur, så den kan sætte sig natten over.
• Skær vaflerne med en skarp kniv. Vafler knækker nemt, så skær hjørnerne forsigtigt af med en skarp kniv og uden at trykke for hårdt.
• Øv dig på bagepapir. Er du usikker på at skrive med chokolade, så øv dig ved at skrive RIP på et stykke bagepapir først, til du har fået styr på det.
• Brug marmelade uden hele bær. Den er glat og flyder pænt, så den ligner blod. Marmelade med hele bær bliver for klumpet.
• Pynt så tæt på serveringen som muligt. Vaflerne trækker fugt fra brownien og marmeladen og bliver bløde, hvis de står for længe.
 

Flere opskrifter til Halloween

Hvis du leder efter mere inspiration til Halloween kager, så prøv også mine opskrifter på:
Pumpkin spice cookies med karamel
Halloween cupcakes med Oreo og chokolade
Halloween chokoladekage med edderkopper
Ingen vurderinger endnu

Trin-for-trin video til opskriften

Forberedelse: 25 minutter minutter
Tilberedning: 25 minutter minutter
Tid i alt: 50 minutter minutter
(undgå skærmen slukker)
8 stk

Udstyr til opskriften:

  • Firkantet form (ca. 23 x 23 cm) (reklamelink)
  • Sprøjteposer (reklamelink)

Ingredienser
  

Brownie:

  • 175 gram smør (smeltet)
  • 250 gram sukker
  • 3 æg
  • 125 gram mørk chokolade (smeltet)
  • 100 gram hvedemel
  • 1/2 tsk salt
  • 50 gram kakaopulver

Pynt:

  • Hindbær marmelade (uden hele bær)
  • 4 vaniljevafler
  • 50 gram mørk chokolade (smeltet)
  • 5 Kakaokiks

Fremgangsmåde
 

Brownie:

  • Pisk det smeltede smør sammen med sukker og æg, til massen er ensartet.
  • Tilsæt den smeltede chokolade, og rør det godt sammen.
  • Tilsæt hvedemel, salt og kakaopulver, og rør dejen sammen til en glat og ensartet browniedej.
  • Beklæd en firkantet bageform med bagepapir.
  • Hæld dejen i formen, og fordel den jævnt.
  • Bag brownien i ca. 25-30 minutter ved 175 grader (almindelig ovn). Den skal gerne være let fudgy i midten.
  • Lad brownien køle helt af i formen, inden den skæres ud.
  • Skær brownien ud i 8 rektangulære stykker.

Pynt:

  • Del vaniljevaflerne på midten, og skær forsigtigt de øverste hjørner af, så de kommer til at ligne gravsten.
  • Smelt den mørke chokolade over vandbad eller i mikroovnen.
  • Kom den smeltede chokolade i en sprøjtepose, og klip et lille hul i enden.
  • Skriv “RIP” på gravstenene med den smeltede chokolade, og lad chokoladen sætte sig et par minutter.
  • Skær et smalt snit i hver brownie, og stik gravstenene ned, så de står oprejst.
  • Knus kakaokiksene til fine krummer, som skal forestille jord.
  • Fordel et par teskefulde kiksekrummer foran hver gravsten.
  • Kom lidt hindbærmarmelade på toppen af gravstenen og mellem kiksekrummerne, så det ligner blod, der flyder ned over gravstedet.

Spørgsmål & svar

Nærbillede af fudgy Halloween brownie med vaffelgravsten, kakaokiks som jord og hindbærmarmelade som blod
Kan Halloween brownies laves i forvejen?
Ja, selve brownien kan sagtens bages dagen før. Opbevar den i en lufttæt pose eller beholder, når den er kølet af, og opbevar den ved stuetemperatur.
Gravstenene kan også skæres til og have RIP skrevet på dagen før, hvis du opbevarer dem i en lufttæt beholder. 
Hvor længe holder Halloween brownies sig?
Uden pynt holder brownien sig 3-4 dage i en lufttæt beholder ved stuetemperatur. Når de først er pyntet er det bedst at servere dem samme dag. 
Kan brownien fryses?
Ja, brownien kan fryses uden pynt i op til 3 måneder. Lad den tø op ved stuetemperatur, og pynt den først, når den skal serveres.
Hvordan ved jeg, om brownien er færdig?
Stik en tandstik ned i midten. Der må gerne hænge lidt fugtige krummer ved, men ikke flydende dej. Kanterne skal være faste, og overfladen skal have fået en tynd, blank skorpe.
 
Fire Halloween brownies pyntet som gravsteder med vaffelgravsten, knuste kakaokiks og hindbærmarmelade på sort fad
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Print opskriften

FLERE GODE OPSKRIFTER:

Halloween cupcakes med Oreo og chokoladeHalloween cupcakes med Oreo og chokolade Halloween cheesecake med orange glazeHalloween cheesecake med orange glaze Pumpkin spice cookies med karamel - opskrift på krydrede cookiesPumpkin spice cookies med karamel – opskrift på krydrede cookies Nem Halloween kage - græskarkage med cream cheese frostingNem Halloween kage – græskarkage med cream cheese frosting Halloween kage - nem halloween edderkop kageHalloween kage Halloween cookies - hurtige og nemme edderkop cookiesHalloween cookies – hurtige og nemme edderkop cookies

Skrevet i: Halloween

Previous Post: « Nem kringle med æbler, marcipan og kanel
Next Post: Blodig Halloween kage »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Cookie- og privatlivspolitik

Sociale medier

Facebook Instagram Pinterest

Vurdering af opskriften

Your vote:




A rating is required
A name is required
An email is required