Kryddersmåkager - julesmåkager til udstik

Disse kryddersmåkager er en skøn klassiker til juletiden. De er fyldt med smag af julens krydderier og har den perfekte sprøde konsistens. Småkagerne er helt oplagte som julesmåkager til udstik, hvor du kan bruge alle dine yndlingsforme – lige fra juletræer og stjerner til snemænd og hjerter.De er ikke bare nemme at lave, men også super hyggelige at pynte med glasur. Perfekte som figurkager til børn, der elsker at være kreative i køkkenet. Hvis du vil gøre lidt ekstra ud af det, kan du lave en portion med glasur i forskellige farver, så hele familien kan dekorere deres egne små mesterværker.Denne julesmåkager opskrift passer perfekt til julehygge og er ideel, hvis du vil bage småkager, der både smager fantastisk og er sjove at lave sammen med børnene. Server dem til en kop varm kakao, eller pak dem ind som en lille hjemmelavet gave.
Forberedelse:
Tilberedning:
Tid i alt:
Udstyr til opskriften:
- Jule udstikkere
- Sprøjteposer (reklamelink)
Ingredienser
Kryddersmåkager:
- 400 gram hvedemel
- 200 gram smør (stuetempereret)
- 150 gram flormelis
- 1,5 tsk stødt kanel
- 1,5 tsk stødt nellike
- 1 tsk stødt ingefær
- 1 tsk kakaopulver
- 5 æggeblommer
Glasur
- 150 gram flormelis
- 1 æggehvide
- Evt. krymmel
Fremgangsmåde
Kryddersmåkager:
- Kom mel, smør, flormelis, kanel, nellike, ingefær og kakaopulver i en skål og mas det godt sammen med fingrene eller rør det sammen med k-spaden på din røremaskine.
- Tilsæt til sidst æggeblomme og rør det godt ind i dejen indtil den er ensartet.
- Kom dejen i en frysepose og sæt den i køleskabet i 1/2-1 time.
- Rul dejen ud på et meldrysset bord (ca. 4-5 mm tykkelse) og stik kryddersmåkager ud med udstikkere.
- Placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag dem ved 180 grader i ca. 8-12 minutter eller indtil de er let gyldne.
- Lad dem afkøle på en bagerist.
Glasur:
- Pisk æggehvide og flormelis sammen til en tyk og luftig masse.
- Kom glasuren i en sprøjtepose og klip et meget lille hul i enden.
- Dekorer dine kryddersmåkager.
- Lad glasuren tørre inden de kommes i en lufttæt beholder.
Spørgsmål & svar
Kan jeg lave dejen til kryddersmåkager i forvejen?
Ja, dejen kan laves i forvejen og opbevares i køleskabet i op til 2 dage. Du kan også fryse den ned og tage den op, når du vil bage friske julesmåkager til udstik.
Hvordan får jeg mine figur småkager til at holde formen under bagning?
For at sikre, at dine julesmåkager til udstik ikke flyder ud skal du blot følge opskriften og veje ingredienserne nøje af. Mængden af ingredienser gør, at du får en perfekt og fast dej der hverken er for blød eller for tør.
Kan jeg justere krydderierne i opskriften?
Ja, du kan tilpasse krydderierne efter smag. Hvis du ønsker en mildere kryddersmåkager opskrift, kan du f.eks. bruge mindre ingefær eller nelliker og i stedet tilføje lidt ekstra kanel.
Hvilken glasur er bedst til figurkager?
En klassisk glasur af flormelis og æggehvide fungerer bedst og giver en flot hvid og fast glasur, som er nem at dekorere julesmåkagerne med.
Hvordan opbevarer jeg mine julesmåkager, så de holder sig sprøde?
Opbevar dine kryddersmåkager i en lufttæt kagedåse ved stuetemperatur. Læg evt. et stykke bagepapir mellem lagene, så de ikke klistrer sammen.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Print opskriften
Skriv et svar