Nem og hurtig Mango Sticky Rice opskrift

Mango sticky rice er en klassisk asiatisk dessert, som mange kender fra det thailandske køkken. Kombinationen af søde, cremede kokosris og frisk mango er både enkel og virkelig lækker. I denne mango sticky rice opskrift har jeg lavet en lidt nemmere og hurtigere version, hvor du stadig får den velkendte smag og konsistens - bare uden de mere tidskrævende trin.Den traditionelle version kræver ofte, at risene ligger i blød i flere timer og derefter dampes. I denne opskrift springer vi de trin over og tilbereder i stedet risene direkte i gryden sammen med kokosmælk, vand, sukker og en smule salt. Det gør processen langt mere overskuelig, og samtidig laves det hele i én gryde.Når grødrisene simrer stille i kokosmælken, suger de væsken til sig og bliver bløde, cremede og let klistrede. Det er netop den konsistens, der kendetegner sticky rice med mango. Kokosmælken giver risene en rund og mild sødme, mens en smule salt er med til at fremhæve smagen.Når risene har fået lov at hvile lidt i gryden efter kogning, bliver de endnu mere cremede. Derefter er desserten egentlig klar til servering. De varme kokosris fordeles i små skåle eller dessertglas og toppes med frisk mango skåret i små tern. Den søde og saftige mango passer perfekt sammen med de varme kokosris.Mango sticky rice er en asiatisk dessert, der både fungerer godt som afslutning på et måltid eller som en lille sød servering i sig selv. Den kræver kun få ingredienser, og derfor er den også oplagt, når man gerne vil lave en dessert, der er både enkel og smagfuld.Det her er en nem mango sticky rice, som jeg ofte laver, når jeg har lyst til noget sødt uden at bruge for lang tid i køkkenet. Resultatet er en hurtig mango sticky rice med cremede kokosris og frisk mango på toppen - en dessert, der føles både let, frisk og virkelig tilfredsstillende.
Trin-for-trin video til opskriften
Forberedelse: 5 minutter
Tilberedning: 1 time
Tid i alt: 1 time 5 minutter
Ingredienser
Mango Sticky Rice:
- 165 gram grødris
- 4 dl kokosmælk
- 2 dl vand
- 75 gram sukker
- 1/2 tsk salt
- 2 mango (skåret i små tern)
Fremgangsmåde
- Skyl dine ris indtil indtil vandet er klart.
- Kom grødris, kokosmælk, vand, sukker og salt i en gryde.
- Rør det godt sammen og bring det i kog.
- Når det koger, skruer du ned på meget lav varme, lægger låg på gryden og lader risene simre stille og roligt.
- Lad risene småsimre i ca.30 minutter, og rør i dem jævnligt.
- Sluk for varmen, men lad gryden blive stående med låg på i yderligere 30 minutter.
- Skær din mango i små tern.
- Fordel de varme, cremede kokosris i små skåle eller dessertglas, og top med de friske mangotern.
- Drys med lidt kokosmel eller kokosflager på toppen.
- Server din mango sticky rice med det samme.
Spørgsmål & svar
Kan man lave mango sticky rice med almindelige ris? Traditionelt laves mango sticky rice med sticky rice (glutinøse ris), men i en nemmere version som denne kan grødris også bruges. De bliver bløde og let klistrede, når de koges i kokosmælk, og giver en konsistens, der minder om klassisk sticky rice med mango. Derfor fungerer grødris rigtig fint i en nem mango sticky rice. Kan mango sticky rice laves i forvejen? Mango Sticky Rice smager bedst lige når de er lavet, men man kan sagtes nyde resterne dagen efter, hvis der er noget tilbage. Kan mango sticky rice spises kold? Ja, mango sticky rice kan både spises lun og kold. Mange foretrækker den, mens risene stadig er lidt varme, fordi kokosmælken giver en ekstra cremet konsistens. Men som asiatisk dessert fungerer den også fint direkte fra køleskabet. Hvilken mango er bedst til mango sticky rice? Det bedste resultat får du med en moden og sød mango. Den skal føles let blød, når du trykker på den. En god mango gør en stor forskel i en mango sticky rice opskrift, fordi den friske frugt passer så godt sammen med de søde kokosris. Derfor er en moden mango vigtig for både smag og konsistens i en mango sticky rice. 
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Print opskriften








Skriv et svar