Cremet dumpling suppe med nudler og grøntsager

Dumpling suppe er en af de retter, jeg ofte laver, når aftensmaden gerne må være både nem og hurtig, men stadig smage lækkert. Den her version er en cremet asiatisk suppe med nudler, hvor dumplings, grøntsager og en fyldig suppe med kokosmælk giver en virkelig god og mættende skål suppe. Samtidig tager retten kun omkring 30 minutter at lave, så den passer godt ind på en helt almindelig hverdag.Grøntsagerne består af spidskål og gulerødder skåret i tynde strimler. De steges kort i gryden først, så de falder lidt sammen og giver smag til suppen, men stadig har en smule bid, når retten serveres.Suppen tager udgangspunkt i en base af rød karrypasta, peanutbutter og hvidløg. Når det varmes igennem sammen med grøntsagerne, begynder duften hurtigt at brede sig . Derefter tilsættes kokosmælk, bouillon og vand, som giver suppen sin cremede konsistens. Peanutbutteren giver en rund og let nøddeagtig smag, mens citronsaft og sojasauce tilfører lidt syre og salt, så balancen i smagen bliver helt rigtig.I denne dumpling suppe bruger jeg frosne gyoza, som kommes direkte i den varme suppe. Det gør retten virkelig nem at lave, og samtidig giver gyoza og udon nudler noget fylde til suppen. Til sidst toppes suppen med kogte æg skåret i halve og lidt sesam på toppen. Det giver både lidt ekstra mæthed og passer rigtig godt til den cremede suppe og de bløde nudler.Retten her er tilpas stærk efter min smag, og jeg er ikke selv så god til meget stærk mad. Hvis man godt kan lide mere styrke, kan man sagtens tilsætte lidt ekstra rød karrypasta eller eventuelt toppe med lidt chiliolie. Skal suppen serveres for børn, kan man i stedet skrue lidt ned for karrypastaen.Dette er en dumpling suppe opskrift, som jeg ofte vender tilbage til, når jeg vil lave en nem og hurtig aftensmad. Alt laves i én gryde, og resultatet er en varm, cremet og virkelig lækker asiatisk suppe, der både mætter, varmer og smager af en masse.
Trin-for-trin video til opskriften
Forberedelse: 10 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Tid i alt: 25 minutter
Ingredienser
Cremet dumpling suppe:
- 3 spsk rød karrypasta
- 4 spsk peanutbutter
- 4 fed hvidløg
- 300 gram spidskål ((presset eller finthakket))
- 200 gram gulerødder
- 2 dåser kokosmælk
- 2 terninger hønsebouillon
- 1 liter vand
- 2 spsk citronsaft
- 2 spsk sojasauce
- 12 frosne gyoza
- 200 gram forkogte udon nudler
- 4 kogte æg
- Sesam
Fremgangsmåde
- Skær gulerødder og spidskål i tynde strimler.
- Kom lidt olie i en gryde og steg dine grøntsager godt af.
- Tilsæt rød karrypasta, peanutbutter, og finthakket hvidløg.
- Tilsæt kokosmælk, hønsebouillon, vand, citronsaft og sojasauce.
- Tilsæt frosne gyoza direkte i den varme suppe.
- Lad det stå og simre i ca. 10 minutter.
- Tilsæt derefter udon nudler og lad det simre i yderligere 5 minutter.
- Server straks med kogte æg skåret i halve og lidt sesam på toppen.
Spørgsmål & svar
Kan jeg bruge andre dumplings end gyoza i suppen? Ja, det kan du sagtens. I denne dumpling suppe bruges frosne gyoza, fordi de er nemme at finde og hurtige at bruge. Men andre typer dumplings fungerer også fint. Det vigtigste er, at de kan tilberedes direkte i suppen, så de bliver varme og møre, mens den asiatiske suppe står og simrer. Kan jeg skifte ud i grøntsagerne? Ja, det kan du sagtens. Spidskål og gulerødder fungerer godt, fordi de falder lidt sammen i suppen, men stadig har bid. Hvis du vil variere din asiatiske suppe, kan du også bruge f.eks. pak choi, spinat, sukkerærter eller tynde skiver peberfrugt. Det gør det også til en nem måde at få brugt grøntsager fra køleskabet. Kan dumpling suppe spises dagen efter? Ja, suppen kan godt gemmes i køleskabet til dagen efter. Nudlerne vil dog suge en del af væsken, så konsistensen bliver lidt tykkere. Når du varmer den op igen, kan du blot tilsætte en smule vand eller bouillon, så din dumpling suppe opskrift får den rette konsistens igen. Du kan også forsøge at fiske de resterende nudler og gyoza op af gryden og gemme dem for sig, så de ikke suger for meget væske i gryden. Kan retten laves mildere eller stærkere? Ja, styrken er nem at justere. Hvis du vil have en mildere asiatisk suppe, kan du bruge lidt mindre rød karrypasta. Omvendt kan du tilsætte lidt ekstra karrypasta eller toppe med chiliolie, hvis du gerne vil have mere varme. På den måde kan retten nemt tilpasses både børn og voksne. Det er en nem og hurtig aftensmad klar på omkring 30 minutter. 
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Print opskriften








Skriv et svar