Nutella muffins

Nutella muffins er klassiske chokolade muffins med Nutella i midten og en blød og cremet kerne. Kombinationen af den svampede kagedej og den flydende Nutella giver en god balance, hvor det søde og cremede spiller fint sammen med den dybere smag fra kakaoen.Dejen røres sammen af æg, sukker, olie, mælk og creme fraiche. Det giver en blød og saftig base, som gør muffinsene ekstra svampede efter bagning. Når mel, kakaopulver, bagepulver og salt vendes i, samler dejen sig hurtigt og bliver nem at fordele i formene. På toppen drysses der med grofthakket mørk chokolade og ristede hasselnødder, som giver lidt bid og ekstra smag.Inden bagning lægges en frossen klat Nutella i midten af hver muffin. Det gør det nemt at få fyldet placeret rigtigt, og under bagningen bliver det til en blød kerne. Det er netop det, der kendetegner muffins med Nutella i midten, og som gør dem ekstra gode.Muffinsene bages ved 180 grader, til de er gennembagte. Indeni er de bløde og svampede, og midten forbliver cremet. Kombinationen af chokolade, hasselnødder og Nutella giver en fyldig smag, som gør dem til nogle virkelig gode chokolade muffins med Nutella.Disse Nutella muffins fungerer både som kage til kaffen og som en lille dessert. De kan sagtens bages dagen før og er også nemme at tage med.Det er en af de opskrifter med Nutella, som er nem at gå til, og som smager helt fantastisk.
Trin-for-trin video til opskriften
Forberedelse: 10 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Tid i alt: 30 minutter
Udstyr til opskriften:
- Muffinsbageform (reklamelink)
- Tulipan muffinsforme (reklamelink)
Ingredienser
Nutella muffins:
- 5 spsk Nutella
- 2 æg
- 125 gram sukker
- 1 dl solsikke- eller rapsolie
- 1 dl mælk
- 1,5 dl creme fraiche
- 225 gram hvedemel
- 1,5 tsk bagepulver
- 60 gram kakaopulver
- 1/4 tsk salt
- 40 gram mørk chokolade (grofthakket)
- 25 gram ristede hasselnødder (grofthakket)
Fremgangsmåde
- Kom 10 klatter Nutella (ca. på størrelse med 1/2 spsk) på et stykke bagepapir og sæt det i fryseren i 30 minutter.
- Pisk æg, sukker, olie, mælk og creme fraiche sammen.
- Sigt derefter mel, bagepulver, kakaopulver og salt i.
- Vend det sammen til en ensartet kagedej
- Fordel dejen i dine muffinsforme - de skal fyldes ca. 2/3 op.
- Læg en frossen Nutella-klat i midten af hver muffin, tryk den let ned, og dæk med en smule dej (se evt. videoen til opskriften længere oppe)
- Drys med mørk chokolade og ristede hasselnødder på toppen af dine muffins.
- Bag dine Nutella muffins ved 180 grader i ca. 20-25 minutter.
Spørgsmål & svar
Hvordan får jeg mit Nutella i midten af mine muffins Den nemmeste måde er at fryse små klatter Nutella og lægge dem i midten af dejen, inden dine muffins bages. Kan Nutella muffins bages dagen før? Ja, de kan sagtens bages dagen før. De holder sig svampede, hvis de opbevares i en lufttæt beholder ved stuetemperatur. Kan Nutella muffins fryses? Ja, disse chokolade muffins med Nutella kan godt fryses. Hvorfor bliver mine Nutella muffins tørre? Hvis dine muffins med Nutella bliver tørre, skyldes det ofte, at de har fået for længe i ovnen. Hold øje med dem de sidste minutter - de skal være lige netop gennembagte. Ingredienser som olie og creme fraiche er med til at sikre, at dine Nutella muffins forbliver bløde og svampede. 
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Print opskriften








Skriv et svar