Portionsanrettet risalamande - jule dessert i glas

Risalamande er en fast tradition på julebordet – en hyggelig afslutning på julemiddagen, hvor jagten på mandlen og mandelgaven er i fokus. Her får du en opskrift på portionsanrettet risalamande, der serveres som en smuk jule dessert i glas. Perfekt til at gøre lidt ekstra ud af den klassiske dessert og samtidig let at anrette, så den ser flot ud på bordet.Denne risalamande opskrift er fyldt med vanilje, for det er virkelig her, at vaniljesmagen kommer til sin ret. Jeg går aldrig på kompromis med vaniljen, og det gør en kæmpe forskel at bruge ægte vanilje. Kombinationen af den bløde risalamande, kirsebærsaucen og den elegante anretning i glas giver en moderne og indbydende udgave af den klassiske dessert.Risalamande i glas er både praktisk og dekorativt. Desserten kan forberedes i god tid og stilles på køl, så du har tid til at nyde aftenen med dine gæster. Portionerne gør det nemt at servere, og det ser virkelig fint ud, når de små glas kommer på bordet.Prøv denne nemme og lækre opskrift på portionsanrettet risalamande – den vil med garanti gøre julemiddagen eller julefrokosten lidt ekstra festlig!
Forberedelse:
15 minutter
Tilberedning:
45 minutter
Tid i alt:
1 time
Ingredienser
Risalamande:
- 2 dl vand
- 4 dl grødris
- 2 liter sødmælk
- 2 vaniljestænger (kornene)
- 150 gram sukker
- 175 gram mandler (smuttede og finthakkede)
- 6 dl piskefløde
Fremgangsmåde
- Kom vand og grødris i en tykbundet gryde.
- Kog risene indtil vandet er absorberet.
- Tilsæt sødmælk.
- Tilsæt derefter vanilje og sukker. Tilsæt også de tomme vaniljestænger og lad dem koge med.
- Varm massen op til kogepunktet og skru derefter ned på lav varme.
- Rør i gryden minimum hver 10. minut.
- Lad risengrøden stå ved svag varme med låg på i ca. 45 minutter indtil grøden er tyknet.
- Kom husholdningsfilm helt tæt ned til risengrøden og lad den køle fuldstændig af i køleskabet – lad gerne de tomme vaniljestænger blive i indtil grøden skal blandes med de finthakkede mandler og fløden.
- Rør de finthakkede mandler sammen med den kolde risengrød.
- Pisk fløden til en let flødeskum og vend det sammen med den kolde risengrød.
- Fordel risalamanden i pæne glas. Server med kirsebærsauce, lidt hakkede mandler på toppen og evt. rød skovsyre.
Spørgsmål & svar
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Print opskriften
Skriv et svar