Antal:
Den allerbedste brunsviger nogensinde! Den var i hvert fald lynhurtigt væk hos de gæster jeg serverede den for. Denne brunsviger er en høj brunsviger, som er super luftig og blød samt massere af lækker topping! Spis den helst samme dag og meget gerne lun.
Udstyr til denne opskrift:
- Firkantet bradepande (ca. 20x20 cm)
Ingredienser:
Brunsvigerdej:
- 25 gram gær
- 1,5 dl mælk (lun)
- 1 æg
- 20 gram sukker
- 250-275 gram hvedemel
- 1 knsp salt
- 1/2 tsk kardemomme
- 50 gram smør (stuetempereret)
Brunsvigerfyld:
- 130 gram smør
- 150 gram brun farin
- 3 spsk lys sirup
Fremgangsmåde:
Brunsvigerdej:
- Rør gær ud i lun mælk.
- Tilsæt æg og sukker.
- Bland mel, salt og kardemomme sammen og ælt det godt sammen på din røremaskine.
- Tilsæt det bløde smør lidt ad gangen.
- Lad dejen ælte i ca. 10 minutter ved høj hastighed indtil dejen er blank og smidig.
- Fordel dejen i en bradepande (ca. 20x20 cm) beklædt med bagepapir
- Lad dejen hæve, med et fugtigt viskestykke over sig, et lunt sted i 40 minutter.
- Forbered fyldet imens dejen hæver.
Brunsvigerfyld:
- Smør, brun farin og sirup smeltes sammen i en gryde ved middel varme.
- Tryk huller ned i den færdighævede dej med dine fingre.
- Fordel fyldet ud over dejen og lad den hæve yderligere 20 minutter inden den kommes i ovnen.
- Drys lidt ekstra brun farin over kagen.
- Bag brunsvigeren ved 180 grader i ca. 15 minutter indtil den er gylden.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!