Svampet chokoladekage med chokoladecreme og friske bær

Indeholder reklame for SlikEkspressen.dkEn helt fantastisk opskrift på svampet chokoladekage med chokoladecreme – den smager bare altid godt! Denne svampet chokoladekage er bagt med kærnemælk, som gør kagen ekstra blød og saftig. Kagen passer perfekt til både fødselsdag, weekendhygge eller bare fordi man har lyst til kage.Jeg bager chokoladekagen i en bradepande, så der er nok til mange – og den holder sig svampet i flere dage, hvis der altså skulle være rester. Chokoladesmagen er god og intens, uden at være for tung, og den milde mælkechokoladecreme ovenpå passer perfekt til. Den er blød og cremet, og så er den nem at lave: fløde, mælkechokolade og lidt husblas smeltes sammen og køler af natten over i køleskabet inden den piskes op til en fast creme og sprøjtes/smøres ud på kagen.Til pynt bruger jeg friske bær og lidt blandet chokolade fra SlikEkspressen.dk. Det giver et flot og farverigt udtryk og det er en nem og simpel måde at skabe "wauw-effekt" på. Hos SlikEkspressen kan man selv blande slik online, og de har virkelig meget at vælge imellem – mere end 400 slags faktisk. Jeg bruger tit deres bland-selv slik, når jeg skal pynte kager, og det fungerer også godt, hvis man bare gerne vil have lidt forskelligt til slikskålen. De har også fine slikgaver til særlige anledninger som f.eks. mors dag og fars dag, studentergaver, valentinesdag m.m. Med koden "mette" får du 10% rabat på alt hos SlikEkspressen.dk.Denne chokoladekage opskrift er både nem og hurtig at lave. Man pisker alle ingredienser sammen i en skål og så i ovnen med den. Fordi der er kærnemælk i dejen, bliver kagen ekstra svampet, og den hæver flot uden at blive tør. Hvis du vil variere den lidt, kan du sagtens skifte bærrene ud med frysetørret frugt, hakkede nødder eller ekstra chokolade. Du kan også bage den i en rund form og lave den som lagkage med cremen imellem bundene – mulighederne er mange.Chokoladekage med kærnemælk er en af de opskrifter, jeg vender tilbage til igen og igen. Den er nem, den smager godt, og den går rent ind hos både børn og voksne. Den kan også sagtens bages dagen før, og så er det bare at pynte med chokoladecremen, chokolade og friske bær på dagen den skal serveres.Hvis du er på udkig efter en god opskrift på svampet chokoladekage med chokolade, så prøv denne opskrift. Den kræver ikke særlige ingredienser eller udstyr, og resultatet bliver en svampet chokoladekage i bradepande med en mild og cremet topping.
Trin-for-trin video til opskriften
Forberedelse:
40 minutter
Tilberedning:
35 minutter
Tid i alt:
1 time 15 minutter
Udstyr til opskriften:
- Bradepande (Ca. 30x22 cm) (reklamelink)
- Sprøjteposer (reklamelink)
Ingredienser
Chokoladecreme:
- 1,5 blade husblas
- 4 dl piskefløde
- 175 gram mælkechokolade (knapper eller hakket)
Chokoladekage:
- 1,5 dl raps- eller solsikkeolie
- 2 æg
- 5 dl kærnemælk
- 275 gram sukker
- 300 gram hvedemel
- 1,5 tsk natron
- 1 tsk bagepulver
- 2 tsk vaniljesukker
- 1/2 tsk salt
- 85 gram kakaopulver
Pynt og topping:
- 200 gram friske jordbær
- 125 gram friske hindbær
- Friske blåbær
- Blandet chokolade fra SlikEkspressen (reklamelink)
- Stedmoderblomster
Fremgangsmåde
Chokoladecreme:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Kom fløde i en gryde og varm det op til kogepunktet.
- Rør husblas ud i den varme fløde.
- Hæld den varme fløde over mælkechokoladen og lad det stå og smelte sammen i et minuts tid.
- Rør i midten af massen indtil den samler sig til en ensartet chokoladecreme.
- Kom husholdningsfilm over skålen stil cremen på køl natten over.
Chokoladekage:
- Pisk olie, æg, kærnemælk og sukker sammen.
- Tilsæt de resterende ingredienser og pisk det kortvarigt sammen til en ensartet dej.
- Hæld dejen i en bradepande foret med bagepapir (ca. 30x22 cm)
- Bag kagen ved 180 grader almindelig ovn i ca. 35 minutter.
Pynt og topping:
Spørgsmål & svar
Kan jeg lave chokoladekagen dagen før den skal serveres?
Ja, det kan du sagtens. Denne svampet chokoladekage med kærnemælk holder sig lækker og saftig i flere dage. Vent gerne med at pynte den med mælkechokoladecreme og bær til selve dagen den skal serveres, så cremen er frisk og pyntet flot.
Kan jeg bruge andet end kærnemælk i opskriften?
Kærnemælken er med til at give en ekstra svampet chokoladekage med chokolade, men hvis du ikke har kærnemælk, kan du bruge en blanding af yoghurt naturel/creme fraiche og mælk. Det giver en lignende syre, som hjælper med at aktivere natron og giver næsten den samme bløde konsistens.
Hvilken chokolade skal jeg bruge til mælkechokoladecreme?
Det bedste resultat får du med en mælkechokolade af god kvalitet. Så får du en mælkechokoladecreme, der bliver blød, glat og med en dejlig smag.
Kan kagen bages i en anden form end bradepande?
Ja, du kan f.eks. bage denne chokoladekage i en rund springform og bruge den som lagkage med mælkechokoladecreme imellem bundene. Du kan også bage den i muffinsforme – vær blot opmærksom på at justere bagetiden.
Hvordan opbevares chokoladekagen bedst?
Når chokoladekagen er pyntet med chokoladecreme og friske bær skal den opbevares i køleskabet. Chokoladekagen (uden pynt) skal opbevares ved stuetemperatur i en lufttæt beholder eller pose.
Hvordan får jeg chokoladekagen til at se flot ud?
En nem måde at gøre din svampet chokoladekage i bradepande ekstra indbydende på, er at pynte den med friske bær, chokolade og stedmoderblomster. Kombinationen af den blanke mælkechokoladecreme og de farverige toppings giver et flot og festligt udtryk, som er både nemt og hurtigt at lave.

Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Print opskriften








Skriv et svar