Den bedste pærekage med marcipan og vanilje creme fraiche

Den bedste pærekage med marcipan og vanilje creme fraiche er en af de opskrifter, man vender tilbage til igen og igen. Kombinationen af saftige pærer, den søde marcipan og den cremede vanilje creme fraiche gør kagen helt særlig. Det er en nem pærekage,, som passer perfekt både som en lun eftermiddagskage eller en let dessert. Når jeg laver pærekage med marcipan, vælger jeg altid modne og en smule bløde pærer. Marcipanen giver smag og dybde uden at overdøve pærerne. Vanilje creme fraichen fungerer som en frisk og let topping, der balancerer det søde og giver kagen en god tekstur.Opskriften på denne pærekage er nem og lige til at gå til. Den kræver ikke de store køkkenfærdigheder, og ingredienserne har man ofte allerede i køkkenet. Kagen bages i en almindelig springform og kan efterfølgende flyttes over på et rundt fad. En kage med pære som denne er perfekt til eftermiddagshygge eller som en let dessert. Det er en nem pærekage, der smager helt fantastisk Hvis du leder efter en pærekage opskrift, der både er nem og hurtig at lave, så prøv den her. Efter min mening er dette den bedste pærekage med marcipan og den kan med fordel serveres mens den stadig er lun.
Forberedelse:
Tilberedning:
Tid i alt:
Udstyr til opskriften:
- Springform Ø22 cm (reklamelink)
Ingredienser
Pærekage:
- 2 æg
- 150 gram sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 125 gram mel
- 1 tsk bagepulver
- 2 tsk kanel
- 100 gram revet marcipan
- 2 pærer
- 50 gram hakkede mandler/hasselnødder
- Perlesukker
Vanilje creme fraiche:
- 3 dl creme fraiche
- 2 tsk vaniljesukker
Fremgangsmåde
Pærekage:
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt.
- Vend mel, bagepulver og kanel i.
- Skræl pærerne, fjern kernehuset og skær dem i tern.
- Vend dem i dejen sammen med marcipan.
- Kom dejen i en springform (Ø22 cm) og drys med hakkede nødder og perlesukker.
- Bag den ved 180 grader i ca. 45-50 minutter.
Vanilje creme fraiche:
- Bland ingredienserne og rør det godt sammen.
Spørgsmål & svar
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Print opskriften
Kan det godt passe, at der ikke skal smør i denne, Mette? 😊
Hej Emil
Det er helt korrekt 😊
Mvh. Mette
Egner denne kage sig til at blive bagt dagen før om formiddagen, når nu du skriver at den er dejlig fugtig. Bliver den så for våd?
Hej Tina
En kage som denne er perfekt at bage dagen før, da den er lækker svampet og ikke bliver tør så hurtigt, som mange andre kager kan gøre 😊
Mvh. Mette
Kan den fryses?
Hej Maj
Ja, den kan sagtens fryses 🙂
Mvh. Mette
Hejsa
Ville man kunne lave den i bradepande? Skal bage til 20 personer. Hvor mange personer svarer denne opskrift til?
Kh
Hej AK
Du kan sagtens bage den i en bradepande. Opskriften svarer til ca. 8-10 personer 😊
Mvh. Mette
Kan man bruge syltet pærer fra dåse?
Hej Gitte
Det tænker jeg godt man kan 😊
Mvh. Mette
Vil man få det samme svampede resultat hvis man erstatter pære med anden type frugt som fx, æble, abrikosblommer eller ferskner..???
Jeg skal bage til en barnedåb og tænker det kunne være lidt sjovt med variation i smagen.
Hej Bettina
Du kan sagtens erstatte det med æble. Vær dog opmærksom på at f.eks. ferskner og blommer er mere “våde frugter” og derfor kan det være nødvendigt at tilsætte mindre frugt eller mere mel for at dejen ikke bliver alt for våd.
Mvh. Mette
Hej
Kan jeg undgå marcipan ?
Ja, det kan du godt, men vær opmærksom på, at marcipanen er med til at give kagen en lækker og svampet konsistens 😊
Mvh. Mette
Varm luft eller alm. ovn?
Mvh Kamilla
Hej Camilla
Den skal bages ved almindelig over og under varme 😊
Mvh. Mette