Fastelavnsboller med hindbærskum og Tobleronecreme

Fastelavn er lig med at bage fastelavnsboller, men det behøver ikke være tidskrævende for at blive godt. Disse fastelavnsboller er lavet med færdige fastelavnsboller af wienerdej fra frost, som blot skal bages og fyldes, når de er kølet af. Det gør det både nemt og hurtigt at lave hjemmelavede fastelavnsboller med fløde uden at gå på kompromis med smagen.Fyldet består af en luftig hindbærskum og en cremet Tobleronecreme, som tilsammen giver en rigtig god balance mellem friskhed og sødme. Hindbærskummet er let og syrligt, mens Tobleronecremen tilfører en sød og fyldig chokoladesmag. Tilsammen bliver det til en frisk og lækker fastelavnsbolle, som både børn og voksne synes om.Det smarte ved at bruge frosne fastelavnsboller er, at du slipper for at stå at bruge tid på en dej og hævning, men stadig får den sprøde og luftige struktur fra wienerdejen. Jeg har brugt Hatting fastelavnsboller, som fås i REMA1000, Bilka og Føtex, men du kan også bruge andre mærker, der laver fastelavnsboller af wienerdej.Tobleronecremen er god at lave dagen før, så den kan nå at køle helt af, inden den skal piskes op. På den måde bliver den ekstra luftig og nem at sprøjte på fastelavnsbollerne. Det er vigtigt ikke at piske for længe, da den så kan finde på at skille. Hindbærskummet kan du røre sammen kort inden, du samler bollerne. Hvis du vil variere opskriften, kan du også bruge jordbær, blåbær eller brombær i stedet for hindbær. Det giver en anden smag, men fungerer stadig rigtig godt sammen med Tobleronecremen.Når fastelavnsbollerne er bagt, skal de køle helt af, før du fylder dem. Skær dem forsigtigt over, og sprøjt først en klat Tobleronecreme på bunden. Derefter kommer du to ringe af hindbærskum ovenpå, inden du lægger toppen på. Jeg pynter som regel med lidt Tobleronecreme på toppen, en smule hindbærskum og et frisk hindbær - enkelt, men pænt.Fastelavnsbollerne er bedst samme dag, de er lavet. Tobleronecremen kan som nævnt laves på forhånd, og hindbærskummet kan lynhurtigt piskes sammen på dagen. Så går det hurtigt at samle dem, lige inden de skal serveres.Hvis du skal bage til mange, kan du sagtens fordoble opskriften. Fyldet rækker langt, og du kan altid justere mængden, hvis du vil have mere eller mindre fyld i hver bolle. Disse hurtige fastelavnsboller er nemme at tilpasse, uanset om du vil lave et par stykker til familien eller mange til gæster.Fastelavnsboller med hindbærskum og Tobleronecreme er et godt valg, når du vil lave noget, der ser flot ud, men stadig er hurtigt at gå til. Kombinationen af den søde chokolade og det friske hindbærskum giver en god kontrast, og den sprøde wienerdej binder det hele sammen.Hvis du i forvejen laver dine egne fastelavnsboller fra bunden, kan du sagtens bruge hindbærskummet og Tobleronecremen som fyld dér også. Men til travle dage er det rart med en genvej, hvor du stadig får et flot og velsmagende resultat. Det gør disse nemme fastelavnsboller til en perfekt løsning til fastelavn, eller bare som en hyggelig weekenddessert i februar.
Trin-for-trin video til opskriften
Forberedelse:
25 minutter
Tilberedning:
15 minutter
Tid i alt:
40 minutter
Udstyr til opskriften:
- Sprøjteposer (reklamelink)
- Stjernetyl (reklamelink)
Ingredienser
Tobleronecreme:
- 100 gram Toblerone
- 1 dl piskefløde
Fastelavnsboller:
- 4 stk frosne fastelavnsboller af wienerdej (f.eks. fra Hatting eller Mette Munk)
Hindbærskum:
- 2 dl piskefløde
- 100 gram friske hindbær
- 1,5 spsk flormelis
- 1 tsk citronsaft
Fremgangsmåde
Tobleronecreme:
- Hak Toblerone i små stykker.
- Kom Toblerone og fløde i en gryde og varm det langsomt op, under omrøring, indtil det hele er smeltet sammen til en ensartet masse.
- Kom den flydende Tobleronecreme i en skål og dæk den til med husholdningsfilm.
- Sæt cremen i køleskabet indtil den er helt kold.
- Pisk kortvaringt Tobleronecremen, så den bliver dejlig luftig. (OBS: pisk ikke for længe, så risikerer man at den skiller!)
- Kom Tobleronecremen i en sprøjtepose.
Fastelavnsboller:
- Bag fastelavnsbollerne efter anvisning på pakken og lad dem køle helt af.
Hindbærskum:
- Pisk fløden til flødeskum.
- Mos hindbærrene og vend dem i flødeskummet sammen med flormelis og citronsaft.
- Kom hindbærskummet i en sprøjtepose med stjernetyl.
Samling:
- Halver fastelavnsbollerne.
- Sprøjt en stor klat tobleronecreme i midten på bunden på dine fastelavnsboller.
- Sprøjt 2 ringe af hindbærskum ovenpå hinanden rundt om tobleronecremen.
- Kom toppen af fastlelavnsbollerne på. Smør lidt tobleronecreme på toppen og pynt med hindbærskum og et frisk hindbær.
- Spis dem helst samme dag - de er bedst når de er frisklavede.
Spørgsmål & svar
Kan jeg lave tobleronecremen dagen før?
Ja, det er en rigtig god idé at lave tobleronecremen dagen før, da den skal være helt afkølet, før du kan piske den op.
Hvordan får jeg hindbærskummet til at holde formen?
Sørg for at piskefløden er godt pisket, inden du vender hindbærpuréen i. Skummet skal være fast, men stadig let og luftigt.
Kan jeg bruge andre bær i stedet for hindbær?
Ja, du kan sagtens variere fyldet og bruge f.eks.. jordbær, brombær eller blåbær i stedet for hindbær. Det giver en anden smagsnuance, men fungerer lige så godt sammen med tobleronecremen.
Hvor kan jeg købe frosne fastelavnsboller til denne opskrift?
Jeg har købt Hatting fastelavnsboller i REMA1000. Jeg ved at du også kan købe dem i Bilka og Føtex. Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Print opskriften








Skriv et svar