Antal: personer
En skøn og svampet daimkage med en silkeblød karamelganache. Virkelig, virkelig lækker! Du kan med fordel servere den sammen med en god vaniljeis.
Ingredienser:
Daim kage
- 50 gram smør
- 3 æg
- 2 tsk vaniljesukker
- 75 gram sukker
- 50 gram marcipan
- 2 dl mælk
- 250 gram hvedemel
- 2,5 tsk bagepulver
- 170 gram Daim
Karamel ganache
- 1 dl fløde
- 40 gram glukosesirup
- 150 gram Gold chokolade (Reklamelink)
- 1/4 tsk salt
Fremgangsmåde:
Daim kage
- Smelt smørret og sæt det til side.
- Pisk æg, vaniljesukker og sukker til en lys og luftig masse.
- Riv marcipanen groft og rør også det i, sammen med mælk og smør.
- Hak dine daim groft.
- Vend derefter mel og bagepulver i dejen, sammen med de grofthakkede daim.
- Hæld dejen i en firkantet form (ca. 20x20cm) beklædt med bagepapir.Bag kagen ved 200 grader i ca. 25-30 minutter.
Karamel ganache
- Kom fløde, glukosesirup salt i en gryde og varm det op til kogepunktet. Hæld det over den hakkede karamelchokolade, lad det smelte sammen i et minuts tid. Rør rundt i midten med en dejskraber indtil det hele samler sig til en ensarter og blank ganache.
- Kom husholdningsfilm helt ned til ganachen. Sæt den på køl indtil den har sat sig (mindst 3 timer – kan med fordel laves dagen før og stå på køl til den skal bruges)
- Fordel den kolde karamelganache på kagen og drys med lidt hakket daim på toppen.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!