Antal: personer
Den skønneste cheesecake med en frisk smag af rabarber, hvid chokolade og den skønne Ruby chokolade.
Udstyr til denne opskrift:
- Springform Ø18 cm (reklamelink)
- Termometer (reklamelink)
- Kageplast (reklamelink)
Ingredienser:
Ruby cremeux:
- 1/2 blad husblas
- 2 æggeblommer
- 15 gram sukker
- 1,5 dl piskefløde
- 120 gram Ruby chokolade (reklamelink)
- Lyserød pastafarve
Kiksebund med hvid chokolade:
- 175 gram Digestive kiks
- 10 gram sukker
- 85 gram smør (smeltet)
- 50 gram hvid chokolade (grofthakket)
Rabarberostecreme:
- 6 blade husblas
- 1/2 citron (saften)
- 300 gram rabarber (vinrabarber eller jordbærrabarber)
- 2 dl vand
- 100 gram sukker
- 1/2 vaniljestang (kornene)
- 200 gram flødeost naturel
- 3 dl piskefløde
Pynt:
- Callebaut Ruby crispearls (reklamelink)
- Spiselige guldflager (reklamelink)
- Rød skovsyre
Fremgangsmåde:
Ruby cremeux:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Pisk æggeblommer og sukker sammen ganske kort i en skål.
- Varm fløden op til lige under kogepunktet.
- Kom Ruby chokoladen i en høj beholder og stil den til side til den skal bruges.
- Hæld fløden over i æggeblandingen og pisk det sammen.
- Hæld det derefter tilbage i gryden og varm det op til 83 grader, mens du konstant pisker i gryden!
- Fjern gryden fra varmen og rør husblas i massen.
- Hæld den varme flødeblanding over Ruby chokoladen og tilsæt lyserød pastafarve.
- Stavblend massen og hæld den i en spiral silikoneform og bank den forsigtigt, men bestemt, ned i bordet for at fjerne eventuelle luftbobler.
- Kom den i fryseren til den er gennemfrossen.
Kiksebund med hvid chokolade:
- Knus Digestive kiksene helt fint sammen med sukker.
- Tilsæt det smeltede smør og bland det godt sammen.
- Til sidst blandes den hakkede hvide chokolade i.
- Beklæd en springform (Ø18 cm) med kageplast.
- Hæld kikse-blandingen ned i springformen og pres det godt og jævnt ud med f.eks. bunden af et glas.
- Sæt bunden på køl imens du laver ostecremen.
Rabarberostecreme:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Kom citronsaft, rabarber og vand i en gryde og kog det indtil rabarberne er godt møre og udkogte.
- Sigt rabarberne så du får den rene rabarbersaft og rør din husblas ud heri. Lad den køle lidt af.
- Gem rabarberkompotten (det du har siet fra) i en skål og sæt den i køleskabet. Fordel derefter rabarberkompotten ovenpå kiksebunden (undlad at komme den helt ud til kanten).
- Flødeost, sukker og vaniljekorn piskes sammen i en skål.
- I en anden skål piskes fløden til en let skum.
- Tilsæt nu den lillefingervarme rabarbersaft til flødeosteblandingen og pisk det hurtigt sammen.
- Tilføj derefter flødeosteblandingen til flødeskummet og vend det sammen.
- Fordel rabarberostecremen ovenpå kiksebunden.
- Sæt din cheesecake på køl i mindst 3 timer.
Pynt:
- Befri din cheesecake fra form og kageplast.
- Befri din gennemfrosne Ruby cremeux spiral fra silikoneformen og placer den præcis i midten på toppen af din cheesecake.
- Pynt med crispearls, rød skovsyre og spiselige guldflager.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!