Antal: personer
Denne skønne lagkage er inspireret af den klassiske trefarvede is, som jeg spiste en hel del af da jeg var barn. Dette kalder jeg for en luksus udgave i kageform.Kagen består af en svampet chokoladekage en frisk vaniljemousse med en masse smukke vaniljekorn og til sidst en skøn og frisk hindbærmousse.
Udstyr til denne opskrift:
- Springform Ø22 cm (reklamelink)
- Kageplast (reklamelink)
Ingredienser:
Chokoladebund:
- 3 dl mel
- 3 dl sukker
- 1,5 dl kakaopulver
- 1,5 tsk natron
- 1/2 tsk bagepulver
- 1/2 tsk salt
- 1/2 tsk vaniljesukker
- 2 æg
- 1,5 dl kaffe
- 1,5 dl mælk
- 0,75 dl raps- eller solsikkeolie
Vaniljemousse:
- 4 blade husblas
- 1 vaniljestang (kornene)
- 100 gram sukker
- 1 citron (saften)
- 4 dl piskefløde
- 1,5 dl yoghurt naturel
Hindbærmousse:
- 4 blade husblas
- 225 gram frosne hindbær
- 1,5 dl sukker
- 1/2 vaniljestang (kornene)
- 1/2 citron (saften)
- 4,5 dl piskefløde
Pynt:
- Friske bær
- Rød skovsyre
Fremgangsmåde:
Chokoladebund:
- Kom alle ingredienser i en skål og pisk det sammen til en ensartet masse.
- Fordel dejen i en springform (Ø22 cm) beklædt med bagepapir i bunden.
- Bag kagen i ca. 35-40 minutter ved 175 grader.
- Kom chokoladebunden i en springform (Ø23 cm) beklædt med bageplast.
Vaniljemousse:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Kom vaniljekorn, sukker og citronsaft i en kasserolle og kog det til sukkeret er opløst.¼
- Rør husblas ud i citronlagen
- Pisk fløden til en let skum.
- Rør yoghurt i citronlagen og vend det sammen med flødeskummet.
- Fordel vaniljemoussen ovenpå chokoladebunden og sæt kagen på køl indtil vaniljemoussen har sat sig.
Hindbærmousse:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Kom hindbær, sukker, vanilje og citronsaft i en kasserolle og varm det godt op til hindbærrene er møre.
- Rør husblas ud i hindbærrene og fjern gryden fra varmen.
- Put hindbærrene i en sigte og mos dem så du får siet alle kernerne fra, og kun har saften tilbage. Det er nemlig kun saften du skal bruge!
- Pisk fløden til en let skum.
- Pisk 3 spsk flødeskum sammen med hindbærsaften.
- Hæld derefter hele hindbærblandingen ned i flødeskummet og vend det forsigtigt sammen til det hele er ensartet.
- Fordel hindbærmoussen ovenpå vaniljemoussen.
- Sæt kagen i køleskabet indtil mousserne har sat sig.
- Befri kagen fra springform og kageplast. Pynt med friske bær.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!