Antal:
En super fin, smagfuld og lækker cheesecake, som er perfekt at servere til Halloween!
Udstyr til denne opskrift:
- Springform Ø18 cm (reklamelink)
- Kageplast (reklamelink)
- Tandspartel (reklamelink)
Ingredienser:
Græskarkage:
- 1 æg
- 100 gram brun farin
- 1/2 dl raps- eller solsikkeolie
- 110 gram Hokkaido græskar
- 75 gram hvedemel
- 1/2 tsk bagepulver
- 1/4 tsk stødt kanel
- 1/4 tsk stødt nellike
- 1/4 tsk stødt ingefær
- 1/4 tsk salt
Derudover:
- 5 spsk appelsinmarmelade
Ostecreme med hvid chokolade:
- 4 blade husblas
- 1 citron (saften)
- 200 gram naturel flødeost
- 125 gram sukker
- 1/2 vaniljestang (kornene)
- 200 gram hvid chokolade
- 2 dl piskefløde
Appelsinglaze:
- 4 blade husblas
- 1,25 dl vand
- 200 gram sukker
- 150 gram Callebaut Orange chokolade (reklamelink)
- 0,75 dl piskefløde
Chokoladesnirkler:
- 75 gram mørk chokolade
Pynt:
- Hakkede hasselnødder
- Hakket Callebaut Orange chokolade (reklamelink)
- Tørret morgenfrue
- Tørret safranblomst
- Sølv krymmelkugler (reklamelink)
Fremgangsmåde:
Græskarkage:
- Æg og brun farin piskes sammen til det er lyst og har en tyk og luftig konsistens.
- Olien tilsættes lidt ad gangen mens der stadig piskes.
- Tilsæt mel, bagepulver, kanel, nellike, ingefær og salt. Vend det i de våde ingredienser.
- Put græskarret i en minihakker og hak det fint. Vend det til sidst i dejen.
- Bag kagen i en silikoneform/springform på ca. 18 cm ved 170 grader i ca. 25-30 minutter.
- Lad kagen køle helt af. Beklæd den samme springform, som du bagte kagen i, med kageplast og placer græskarkagen heri.
- Kom appelsinmarmelade på græskarkagen. Undlad at smørre det helt ud til kanten.
Ostecreme med hvid chokolade:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Kom citronsaft i en gryde og varm det op til kogepunktet.
- Kom den udblødte husblas ned i den varme citronsaft. Fjern det derefter fra varmen.
- Pisk flødeost, sukker og vaniljekorn sammen.
- Smelt den hvide chokolade og vend det sammen med ostemassen.
- Tilsæt den lune citronsaft og rør det godt sammen.
- Pisk fløden til en let skum.
- Vend ostemassen sammen med den letpiskede fløde. Hæld ostecremen på toppen af din kage og sæt den i fryseren indtil den er gennemfrossen.
Applesinglaze:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Vand og sukker kommes i en kasserolle og bringes i kog til det rammer ca. 100 grader.
- Kom chokoladen i en høj beholder og hæld den 100 grader varme sukkerlage over det. Tilsæt også husblas og stavblend massen.
- Tilsæt derefter piskefløde og stavblend det igen indtil massen er ensartet.
- Lad chokolade glazen køle ned til ca. 33 grader og hæld den over din helt frosne kage.
Chokoladesnirkler:
- Temperer chokoladen og smør et forholdsvis tyndt lag ud på et stykke kageplast.
- Skrab fra den ene ende til den anden med en spartel med firkantede takker.
- Sno forsigtigt kageplasten og kom den i køleskabet i nogle minutter, indtil chokoladen har sat sig.
- Fjern forsigtigt kageplasten og pynt kagen med chokoladesnirkler, hakkede hasselnødder, hakket orange chokolade, tørret morgenfrue, tørret safranblomst og sølv krymmelkugler.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!