Antal: personer
Her kommer opskriften på verdens bedste æblekage! En blød og luftig mandelbund, syrlige æbler og toppet med kanelsukker! Det er noget der spiller rigtig godt sammen skal jeg hilse og sige.
Udstyr til denne opskrift:
- Springform Ø22 cm (reklamelink)
Ingredienser:
Mandelbund:
- 4 æggehvider
- 2 dl sukker
- 200 gram mandler (blendet til fint mandelmel)
- 70 gram smør (smeltet)
- 1 tsk hvedemel
Derudover:
- 2 æbler
- 2 spsk sukker
- 1 tsk kanel
Vanilje creme fraiche:
- 2,5 dl creme fraiche
- 2 spsk sukker
- 1/2 vaniljestang (kornene)
Fremgangsmåde:
Æblekage:
- Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukker lidt ad gangen. Pisk det til en sej og luftig marengs.
- Vend de blendede mandler, smør og mel i dejen.
- Fordel dejen i en springform (Ø22 cm) beklædt med bagepapir.
- Skær æblerne i tynde skiver og dæk kagens overflade med æbler.
- Bland sukker og kanel og drys det ud over kagen.
- Bag kagen ved 180 grader i ca. 40 minutter.
- Server meget gerne æblekagen lun sammen med vanilje creme fraiche.
Vanilje creme fraiche:
- Rør alle ingredienserne sammen.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!