Antal: stk
Udstyr til denne opskrift:
- Muffinsbageform (reklamelink)
- Sprøjteposer (reklamelink)
- Stjernetyl (reklamelink)
Ingredienser:
Chokolade cupcakes:
- 1 dl mælk
- 225 gram yoghurt naturel
- 0,75 dl raps- eller solsikkeolie
- 1 æg
- 150 gram brun farin
- 185 gram hvedemel
- 50 gram kakaopulver
- 1 tsk natron
- 1 tsk vaniljesukker
- 75 gram mørk chokolade (knapper eller hakket)
Jordbær frosting:
- 250 gram flormelis
- 75 gram smør (stuetempereret)
- 4-5 spsk jordbærsaft
- 1 tsk citronsaft
Derudover
- Friske jordbær
Fremgangsmåde:
Chokolade cupcakes:
- Pisk mælk, yoghurt, olie, æg og brun farin sammen.
- Tilsæt mel, kakaopulver, natron, vaniljesukker og mørk chokolade. Pisk det sammen til en ensartet masse.
- Fordel dejen i muffinsforme
- Bag dem ved 175 grader i 15-20 minutter.
- Lad dine muffins køle helt af før du kommer frosting på.
Jordbær frosting:
- Pisk smør hvidt og luftigt.
- Tilsæt flormelis og pisk det godt sammen.
- Pisk til sidst jordbærsaft og citronsaft i smørcremen indtil det er en ensartet masse.
- Kom frostingen i en sprøjtepose med tyl i enden og sprøjt den ud i fine toppe på dine cupcakes.
- Pynt med friske jordbær på toppen.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Donya
Mmm! De er bare lækre. Har 2 spørgsmål, som jeg håber du kan svare på.
1. Er der nok frosting til hele 18 cupcakes med kun 75 g smør?
2. Hvilket tyllehovede har du brugt til at pynte de her? 🙂
metteskutter
Hej Donya.
Ja, der er nok frosting 😊
Jeg har brugt en M1 stjernetyl fra Wilton.
Mvh. Mette
Kit
Hej
Det lyder som en mega lækker dessert.
Jordbærsaft er det som i saftevand eller saften fra frosne jordbær?
Ha ha kan ikke regne det ud 😉
metteskutter
Hej Kit
Det er selvfølglig saften fra enten frosne eller friske jordbær 😊
Dbh Mette
Anja
Smøret til frostingen.
Er det bare almindelig smør? Eller skal det være Usaltet?
metteskutter
Hej Anja
Det skal bare være alm smør 😊
Cathrine
Hej
Kan jeg bruge dejen til mini cupcakes og i så fald hvor længe tror du så de skal have i ovnen?
Kh Cathrine
metteskutter
Det kan du sagtens 🙂
Start med at giv dem 5-7 minutter og kig til dem derefter. Stik evt en tandstik eller en spids kniv k midten. De er færdige når der ikke kommer dej på tandstikken/kniven.
Mvh. Mette
Emilie
Kan man forberede og lave det dagen inden eller noget af det dagen inden?
metteskutter
Du kan sagtens lave det hele dagen før 🙂