Antal: stk
Denne krakkelerede vandbakkelse indeholder den LÆKRESTE cream cheese creme og lækker og cremet hindbær. At kombinere vandbakkelse og cheesecake er lidt af en genistreg, hvis jeg skal sige det selv! Det smager i hvert fald umådeligt lækkert!
Udstyr til denne opskrift:
- Rund udstikker (Ø4 cm) (reklamelink)
- Sprøjteposer (reklamelink)
- Stjernetyl (reklamelink)
- Rund tyl (Ø22 mm) (reklamelink)
Ingredienser:
Kiksedej:
- 40 gram hvedemel
- 40 gram sukker
- 40 gram smør
- Rød/lyserød pastafarve
Vandbakkelser:
- 75 gram smør
- 1,5 dl vand
- 5 gram sukker
- 80 gram hvedemel
- 1/4 tsk salt
- 2 æg
Cheesecakefyld:
- 400 gram flødeost naturel
- 300 gram flormelis
- 1 vaniljestang (kornene)
- 200 gram smør (stuetempereret)
Derudover:
- Hindbærmarmelade
- Rød skovsyre
Fremgangsmåde:
Kiksedej:
- Ælt alle ingredienserne sammen og rul den tyndt ud mellem 2 stykker bagepapir (ca. 2-3 mm tykkelse).
- Læg den i køleskabet til du skal bruge den.
- Stik små runde cirkLer ud (Ø4 cm) og placer dem ovenpå dine små vandbakkelser.
Vandbakkelser:
- Kom smør, vand og sukker i en gryde og lad det smelte sammen.
- Rør mel og salt og i og lad dejen “riste” i et par minutter mens du rører.
- Tag gryden af blusset og lad det stå og køle af i 5-10 minutter.
- Kom et æg i dejen ad gangen og pisk godt mellem hvert æg.
- Kom dejen i en sprøjtepose med en rund tyl.
- Sprøjt små runde toppe på din bageplade (ca. ø 3-4 cm).
- Bag dem ved 180 grader i ca. 25-30 minutter.
- Lad dem derefter køle af på en rist.
Cheesecakefyld:
- Pisk smør luftigt og tilsæt derefter flormelis og vanilje.
- Pisk længe indtil massen bliver hvidt og luftigt
- Tilsæt derefter flødeosten og pisk på laveste hastighed KUN netop indtil cremen er ensartet.
- Kom cheesecakefyldet i en sprøjtepose med stjernetyl i enden.
Samling:
- Halver dine krakkelerede vandbakkelser.
- Sprøjt cheesecake fyldet langs kanten og kom et par tsk hindbær marmelade i midten.
- Kom “låget” på og pynt evt. med rød skovsyre.
- Spis dem helst samme dag som de er lavet og opbevar dem køligt.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!