Antal: personer
En fantastisk opskrift på den klassiske tunmousse, der imponerer med sin lækre, cremede og luftige konsistens. Server den gerne som en forret med rejer, grønt, en lækker hjemmelavet dressing og flutes til.Jeg har støbt mine tunmousse i små, fine silikoneforme. Det giver dem et super flot og skarpt udtryk. Man kan dog sagtens lave den i en stor form også - det er helt op til den enkelte.
Ingredienser:
Tunmousse:
- 6 blade husblas
- 2 dåser tun i vand
- 2 spsk tørret dild
- 2,5 dl creme fraiche
- 1 spsk løg (fintrevet)
- Salt & peber
- 1 citron (saften)
- 3 dl piskefløde
Fremgangsmåde:
- Læg husblas i blød i koldt vand.
- Dræn tun for vand og rør det sammen med dild, creme fraiche, løg og salt og peber.
- Pisk fløden til flødeskum og sæt den til side.
- Vrid husblas fri for vand og put det i en kasserolle sammen med citronsaft. Varm det op ved svag varme indtil det er helt smeltet.
- Kom 2 store spsk af tunblandingen over til husblas og citron og rør det hurtigt sammen.
- Kom derefter hele kasserollens indhold i tunblandingen og rør det sammen.
- Vend til sidst flødeskummet i.
- Fyld tunmoussen i en form smurt med olie og sæt den i køleskabet indtil den har sat sig.
- Man kan enten vælge at komme dem i små forme og portionsanrette dem eller lave den i en stor form.
- Når tunmoussen har sat sig vendes den ud på et fad og serveres/pyntes med valgfrit tilbehør.
- Idéer til pynt og tilbehør: Salat, rejer, kaviar, frisk dild, agurkeskiver, tomatskiver/cherry tomater, citronskiver, avokado, hjemmelavet dressing, sprøde flutes.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!
Christine Visby
Fint med nye opskrifter de må bare prøve af m7gc7 hvert fald da…
Christine Visby
Fint med nye opskrifter de må bare prøves mig I hvert fald da. af m7gc7 hvert fald da…
metteskutter
Hej Christine
Skønt at høre! 😊
Mvh. Mette
Mona
Hvilken Creamfraise bruger du 9 eller 38%.
metteskutter
Hej Mona
Jeg bruger 9% eller 18% 😊
Helle K
Ligner den opskrift jeg bruger til “tun lagkage….. VILDT lækker. Den har fulgt mig mere end 30 da jeg bare ikke kan fordrage tunmousse lavet på smør. Din ide med små “ sandkasse forme” er vildt sød. Den vil jeg prøve næste gang i stedet for at lave den i en springform. Dejligt med i spiration 👌🏻
metteskutter
Hej Helle
Den er nemlig bare helt vildt lækker!
Tak for dine søde ord 😊
Mvh. Mette
Lisa
Hej ser vildt lækkert ud, men kan man fryse den ned.
metteskutter
Hej Lisa
Det har jeg ikke selv prøvet, men det vil jeg godt tro man kan
Mvh. Mette
Henny
Lækkert anrettet også. Hvor har du formene fra?
metteskutter
Hej Henny
Du kan købe formen flere steder online. Den hedder “Charlotte” og er fra Silikomart 😊
https://kagerogsager.dk/products/silikomart-charlotte
Mvh. Mette