Antal: personer
Den her roulade er simpelthen noget af det lækreste jeg har smagt! Kombinationen af sprød marengs med ristet mandel smag, bananer, karamel og daim er så gennemført fantastisk!!Opskriften er både nem og hurtig at lave – og så smager den så englene synger!
Ingredienser:
Fragilité rouladebund:
- 4 æggehvider
- 200 gram sukker
- 65 gram mandler
Cream cheese creme:
- 200 gram flødeost naturel
- 1 tsk citronsaft
- 1,5 spsk flormelis
- 1/2 tsk vaniljesukker
Fyld:
- 2-3 bananer
- Karamelsauce (f.eks. fra Odense Marcipan eller Dr. Oetker)
- 84 gram daim (3 single bars)
Fremgangsmåde:
Fragilité rouladebund:
- Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkeret lidt efter lidt.
- Fordel marengsen på en bageplade beklædt med bagepapir. Rouladebunden skal være omkring 30 x 40 cm.
- Hak mandlerne fint og drys dem ud over marengsbunden.
- Bag rouladebunden i ovnen ved 175 grader i 25 minutter.
- Tag bunden ud af ovnen og tag forsigtigt fat i hjørnerne på bagepapiret og vend det rundt, således at siden med mandlerne vender ned ad.
- Kom et letfugtet viskestykke over bunden og lad den køle af.
Cream cheese creme:
- Rør flødeost, citronsaft, flormelis og vaniljepasta sammen.
Samling:
- Fordel cremen ud over din afkølede bund.
- Fordel derefter karamelsaucen jævnt.
- Skær bananerne i tynde skiver og kom dem på bunden (kom gerne en smule citronsaft over bananerne - det forhindrer, at de bliver brune)
- Hak din daim og drys dem ovenpå bananerne.
- Rul forsigtigt rouladen sammen og kom den på køl i 1 time.
- Flyt rouladen over på et fad og server.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!