Antal:
Skønne syrligt-søde fyldte chokolader støbt i Ruby chokolade og med fyld af hindbærtrøffel.
Udstyr til denne opskrift:
- Chokoladeforme i hård plast
- Termometer (reklamelink)
- Sprøjteposer (reklamelink)
- Bred spartel (reklamelink)
Ingredienser:
Hindbærtrøffel:
- 75 gram frosne hindbær
- 200 gram hvid chokolade
- 15 gram smør (stuetempereret)
- 1 tsk hindbærpulver (reklamelink)
Ruby chokoladeskaller:
- 300 gram Ruby chokolade (reklamelink)
- Spiseligt guldstøv (reklamelink)
Fremgangsmåde:
Hindbærtrøffel:
- Smelt den hvide chokolade.
- Kog hindbærrene møre i en gryde og si saften fra.
- Hæld den lune hindbærsaft i chokoladen og rør den til en blank masse.
- Tilsæt det bløde smør og hindbærstøv og rør det sammen til massen er glat og ensartet.
- Kom hindbærtrøffelmassen i en sprøjte pose og lad den ligge på køkkenbordet til du skal bruge den.
Ruby chokoladeskaller:
- Temperer chokoladen. Ruby chokoladen skal have en arbejdstemperatur på 30-32 grader.
- Drys lidt guldstøv ned i din chokoladeform og fyld derefter din form helt op med chokoladen.
- Bank formen let ned i bordet og vend derefter formen på hovedet, mens du banker let på siden af den, så alt det overskydende chokolade falder ud.
- Skrab derefter formen for overskydende chokolade med en bred spartel både på toppen og siderne.
- Sæt chokoladeformen på hovedet mens det størkner – sæt den gerne i køleskabet et par minutter.
Samling:
- Klip et lille hul i sprøjteposen og fyld hindbærtrøffel i hver chokoladeskal.
- Luk derefter chokoladerne med chokolade og skrab for overskydende chokolade med en bred spartel.
- Lad chokoladerne sætte sig et køligt sted, hvorefter de nemt kan bankes ud af formen, hvis chokoladetempereringen er lykkedes.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!