Antal: personer
Den skønneste, mest svampede og lækre gulerodskage med varme krydderier og en fantastisk ostecreme! Denne kage slår bare aldrig fejl!
Udstyr til denne opskrift:
- Springform Ø18 cm (reklamelink)
- Sprøjteposer (reklamelink)
- Stjernetyl (reklamelink)
Ingredienser:
Gulerodskage:
- 2 æg
- 200 gram brun farin
- 1 dl raps- eller solsikkeolie
- 200 gram gulerødder
- 150 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1/2 tsk stødt kanel
- 1/2 tsk stødt nellike
- 1/2 tsk stødt ingefær
- 1/2 tsk salt
Ostecreme:
- 200 gram flødeost naturel
- 150 gram flormelis
- 100 gram smør (stuetempereret)
Fremgangsmåde:
Gulerodskage:
- Pisk æg og brun farin sammen til det er lyst og har en tyk og luftig konsistens.
- Tilsæt olien lidt ad gangen mens der stadig piskes.
- Tilsæt mel, bagepulver, kanel, nellike, ingefær og salt. Vend det godt sammen til en ensartet dej.
- Hak gulerødderne fint i en minihakker og vend dem i dejen.
- Bag kagen i en springform (Ø18 cm) ved 170 grader i ca. 45-50 minutter.
Ostecreme:
- Pisk smør hvidt og luftigt.
- Tilsæt flormelis og pisk det godt sammen.
- Tilsæt derefter flødeost og pisk på laveste hastighed kun indtil cremen er ensartet.
- Kom frostingen i en sprøjtepose med stjernetyl og sprøjt det på toppen af din gulerodskage.
- Pynt evt. med rød skovsyre eller krymmel.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!