Antal: stk
Helt fantastiske honningbomber, som har en dejlig smag af honning og julekrydderier. Inden i gemmer der sig en luftig smørcreme og abrikosmarmelade.Hvis du er kommet for sent i gang lader du blot fordejen stå i så mange dage som muligt.
Udstyr til denne opskrift:
- Rund udstikker Ø5 cm (reklamelink)
- Stjernetyl (reklamelink)
- Sprøjteposer (reklamelink)
Ingredienser:
Fordej (laves 1-2 måneder i forvejen):
- 200 gram honning
- 100 gram hvedemel
Honningkagedej:
- 300 gram fordej
- 1 æggeblomme
- 0,75 tsk hjortetaksalt
- 0,75 tsk potaske
- 1 spsk vand
- 1 tsk stødt kanel
- 0,5 tsk stødt ingefær
- 0,5 tsk nellike
- 0,5 tsk allehånde
- 115 gram hvedemel
Chokoladeovertræk:
- 100 gram mørk chokolade
Smørcreme:
- 150 gram smør
- 150 gram flormelis
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 tsk citronsaft
Derudover:
- Abrikosmarmelade
Fremgangsmåde:
Fordej:
- Ælt honning og mel sammen til en ensartet masse.
- Kom dejen i en lufttæt beholder med låg og lad den stå ved stuetemperatur i 1-2 måneder.
Honningkagedej:
- Rør hjortetaksalten ud i æggeblommerne.
- I en anden skål røres potaske og vand sammen.
- Tilsæt æggeblomme-blandingen og potaske-blandingen til din fordej og rør det godt sammen.
- Tilsæt derefter kanel, ingefær, nellike og mel. Rør dejen rigtig godt sammen.
- Drys lidt mel på dit bord og rul dejen ud til en tykkelse på ca. 1/2 cm.
- Stik dejen ud med en rund udstikker (ca. Ø5 cm).
- Flyt forsigtigt honningkagerne over på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag dem i ovnen i ca. 8 minutter ved 180 grader.
- Lad honningkagerne køle af på en rist.
- Kom dem derefter i en bradepande.
- Gennemblød et viskestykke med vand og vrid det godt. Kom det over bradepanden med honningkager og lad den stå i køleskabet i 2 dage.
Chokoladeovertræk:
- Efter et par dage i køleskabet, med et fugtigt klæde over, er honningkagerne klar.
- Temperer chokoladen og pensl de honningkager, der skal fungere som top, med chokolade.
- Pynt evt. med krymmel eller skriv noget på dem med hvid glasur.
Smørcreme:
- Pisk smørret længe, indtil det er lyst og luftigt.
- Tilsæt flormelis og lad det piske med.
- Tilsæt til sidst vaniljesukker og citronsaft
- Kom smørcremen i en sprøjtepose med en stjernetyl i enden.
- Sprøjt en ring af smørcreme langs kanten på de honningkager, som skal fungere som bund.
- Kom 1 tsk abrikosmarmelade i midten.
- Afslut med en honningkage med chokolade som top.
- Opbevar honningkagerne i en lufttæt beholder i køleskabet.
Har du prøvet denne opskrift?Del dit resultat med @mettesmadmagi på Instagram!